På baggrund af 22 års erfaring må jeg sige, at der er to ting i mit liv som aldrig forsvinder.
1. Min ubetinget kærlighed til min søn
2. Min altid antendelige bekymring for om der sker min søn noget “ondt” i livet
Den ubetinget kærlighed er der altid, jeg behøver ikke at gøre andet end at tænke på ham, så kan jeg mærke en hel særlig lykkefølelse i mit hjerte.
Bekymringerne kommer helt pr. automatik, som nu for eksempel i nat, da telefonen ringer klokken 1.30, og displayet viser Mike…….., i et nu sidder det selvsamme hjerte helt oppe i halsen på vej ud af min krop, er der mon sket ham noget………
“Hej”, siger Mike nok så frejdigt og total ubekymret!…. “Jamen mor, jeg ringer jo nu fordi det er nu, at jeg har brug for at tale med dig, og du kan jo bare ligge dig til at sove igen bagefter”……
Der sniger sig lige så stille en nummer tre ind, for et smil og en taknemmelighed breder sig i min krop, over at min store, selvstændige, hiphoppende tømrersøn ved at mor er der ALTID – altid lige som i aldrig væk, når hans behov mælder sig (alt for sjældent), også selvom mor bor på den anden side af jorden!
Så selv nu så mange år efter, at han for alvor holdte mig vågen om natten er kærligheden, bekymringerne og taknemmeligheden fuldstændig indtakt, og TAK for det.
P.S. Hvis du har små børn, så husk endelig at kysse voldsomt på dem så længe det ikke er overgreb…………., inden du for set dig om sidder dit barn ikke længere på dit skød, men går hånd i hånd med “livet”, derude hvor din “taleret” er slut og du ikke længere kan “nå”.
