En lille overspringshandling………….

Jeg sidder og sveder. Ikke kun fordi her er varmt og ikke kun fordi, jeg sidder og holder selskab med de “store Herre” som Yalom, Kierkegaard, Spinelli, Buber og andre spændende filosoffer. Jeg sveder fordi her er varmt, jeg er i selskab med de store filosoffer og mest af alt sveder jeg fordi jeg skriver på min eksamensopgave i eksistentiel psykoterapi.

Dette er så en lille overspringshandling, og jeg er blevet inspireret til at skrive dette digt i mit selskab med ovenstående Herrer. Jeg håber at det giver mening for andre end mig, for ellers kommer jeg vist for alvor til at svede……….

                   Alenehedens mørke dyb,
                   den spreder angst så det giver gys!
                   Hjertet slå og pulsen suser
                   det føles nærmest som om at livet slutter!

                   At være ”alene” er for sjælen tung
                   det kan føles som om flammerne brænder
                   i din mavesæk! 

                   Du får sår i dit indre,
                   som kan være svære at hele!
                   Du skal vide,
                   at det hjælper dog at ”dele”! 

                   Hvis du vil så er der en vej.
                   Den er ikke let,
                   faktisk er den ret sej!
                   Til gengæld så lærer du at leve med den,
                   altså aleneheden kan godt blive din ”ven”!

                   Dog vil der nok altid være et ”blus”,
                   som angsten den puster og prøver at styre.
                   Det kræver mod at se den i øjnene
                   og tøjrer den.                                
                   For angsten den lurer,
                   og følelsen af aleneheden vil sandsynligvis
                   komme igen og igen! 

                   Hvilken vej du går med aleneheden, 
                   det vælger kun du og ikke jeg.
                   Valget står imellem frihed og angst,
                   når det kun er ord, så er det så let.
                   I virklighedens verden er det ej så nemt!

                   Jeg ønsker dig tro og håb
                   på at du ser den vej,
                   hvor mulighederne viser sig for dig!
                   En vej hvor du ser sol, glæde, frihed og leg,
                   For du skal vide der er kun et liv til dig!!!

Hilsen fra krebsens vendekreds

Taiwan ligger i det smukke stillehav. Der er meget frodigt med en hel fantastisk natur, som indeholder både marmorbjerge, jungle og et rigt dyreliv. Taiwan er æstetisk - med et godt touch af Japan over sig. På øen bor der 23 millioner mennesker, og de er på en nærmest næstekærlig måde venlige, hjælpsomme og meget imødekommende .

I Taipei kan du blandt andet besøge National Palace Museum, som “passer” på Kinas kulturskatte .

Der er også verdens 2. højeste bygning på over 500 meter, med en elevator, som kører 1 kilomet i minuttet, så du skal ikke lide af højde skræk !

Selv på de meget fine hoteller i Taipei er det ikke altid den vestlige mad er i top. Denne menu kan vel få enhver til at overveje at blive vegetar på stedet, eller hvad?Drinksne er der ingen grund til at bruge penge på, tilgengæld kan du inde i landet købe lokal øl som er grøn!

Naturen er storslået og en af de helt store oplevelser på øen. Blandt andet er der gode muligheder for at vandre, og et meget rigt dyreliv der spænder lige fra dræber bier, kæmpe sommerfugle og aber der svinger sig rundt i lianer!

Taiwan er endnu uspoleret af turisme og har det hele! Storby – storslået natur, luksuøse - og meget billige overnatningsmuligheder. Ikke mindst er deres offentlige transportmidler fantastiske, og deres tog kører altid til tiden …………

Jeg tog dette billede i en livsstilsbutik i Taipei, og vil slutte dagens blog med at lade teksten tale for sig selv!

2. del af historien om mit atlas……..

 

Historien om mit atlas har fyldt meget, fordi det gav mig ingen mening! Jeg har brug for at have mening i mit liv, og hvis meningen ikke er der, så må jeg forsøge at finde den! Derfor valgte jeg at tage til Taiwan og ved selvsyn finde ud af hvad der foregår over there. Velkommen til 2. del af min atlas historie.

Første stop på Taiwan gik til National Palace museum, hvor Kinas kulturskatte befinder sig.

Her fulgtes jeg med min helt særlige tur guide, nemlig min kloge kæreste som meget tålmodigt, på bedste vis og med hjælp fra museets billeder forsøgte at forklare mig hvad det er der foregår.
Her er den meget simple udgave af, hvad det er jeg har forstået, om hvordan det kan lade sig gøre at mit atlas er havnet i storpolitik!

Taiwan er oprindelig tilhørende Kina. Sidst i 1800- og i starten af 1900 tallet erobrede Japan 40 % af Kina, herunder Taiwan. Japanerne kom således til Taiwan i 1914.
I 30`erne reagerede Chang Kai-Chek i Kina, og det kommunistiske parti som på daværende tidspunkt var bønder fra landet var begyndt at gøre sig godt bemærket i Kina, trods partiet først blev officielt stiftet i 1949.
Under 2. verdenskrig smider USA (ja, de er sørme også indblandet) japanerne ud af Taiwan, og Taiwan får dermed selvstyre. Chang Kai-Chek er ikke bedste venner med kommunisterne, og amerikanerne hjælper ham med at flygte fra Kina til Taiwan. For at sikre sig at Kinas skatte overlever kulturrevolutionen, smugler Chang Kai-Chek skattene med til Taiwan, og det er nogle af de skatte jeg ved selvsyn så på National Palace museum.

I Taiwan bliver Chang Kai-Chek betragtet som en helt, og den dag i dag anser den enkelte taiwaneser, historien om Kina og Taiwan som et regerings problem og ikke som noget der angår den enkelte taiwaneser! Historien er en hel anden fra et kinesisk perspektiv og det er her historien om mit atlas biver indblandet i storpolitik! I dag er Kina et af de eneste lande som ikke anerkender Taiwan som et selvstændigt land, derfor anerkender de heller ikke det taiwanesiske flag. Derfor kan Kina naturligvis heller ikke have tilfældige udlændinges atlas liggende og flyde rundt omkring i Kina med tawanesisk flag og hele molevitten……….

På en måde er jeg meget beæret over, at mit atlas sådan er indblandet i storpolitik, det er da STORT! Faktisk er jeg også lidt taknemmelig, fordi jeg midt i meningsløsheden omkring mit atlas har fået en indsigt og forståelse omkring historie, politik og kultur, som jeg ellers ikke har fattet!
For første gang i 1½ år, kan jeg nu lade mit atlas “hvile i fred”!

Historier er gode at blive kloge af, også selvom de nogen gange mister deres mening igen, som f.eks., da jeg her i China town fandt en nyere udgave af mit konfiskeret atlas, incl. Taiwan og det taiwanesiske flag……………
Den historie kan du læse om en anden god gang her på bloggen.

Må du nyde den snart kommende weekend, og vide at i DIT liv er det DIG der vælger, hvilken historie der skal skrives!

Er det paranoia………….

Når jeg tjecker alle skabe, kikker under senge, ruller gardinerne for, sikre mig at dørene er låst 1000 gange og hele tiden synes, at jeg høre og ser kinesiske militær mænd rundt omkring mig, er jeg så blevet paranoid???
Hvis jeg er, er det så farligt, kan jeg mon helbredes, nu hvor min blog er blevet “rask” igen?

Jeg befinder mig i et land, hvor ytringsfrihed er noget der foregår i Danmark!
Allerede inden jeg kom til Kina, viste jeg, at jeg skulle være varsom med de tre T`er – Tiananmen square, Tibet og Taiwan. I samme sekund jeg skriver Taiwan på min blog, begynder den at skrive kode sprog, er der noget at sige til at jeg bliver en anelse paranoid?
Nok kunne et ophold i kinesiske fængsler give mig en indsigt, jeg ALDRIG ville kunne læse mig til! Jeg forestiller mig dog, at jeg er noget mere til rundrejse i de andre asiatiske land end til at udforske fængselsmulighederne i Kina!

Heldigvis er det ikke et kinesisk spionage hold, som har fundet frem til min blog. Det er som bare lille mig, der er kommet til at tilføje et ganske lille flueben……….. Tænk at sådan en ganske lille uskyldighed kan gøre sådan en forskel!
Når jeg skriver om et af de tre T´er, så befinder jeg mig i et “springfarligt” felt…………., og måske er der alligevel spionagefolk rundt om hjørnet! Øjeblik jeg skal lige have rullet for og sikret mig at alle døre er låst……………

Jeg er på vej afsted på en adoptionstur til Kina og verdens største by – med den lille nette sum af 32 millioner mennesker. Her skal jeg være med til at skrive starten på syv nye historier.
Historier er gode til at bliver kloge af! Hvad enden historier er af personlig eller historisk art, så er det dog ikke alle historier der er værd at gentage!!!

Hvis spionerne og du vil det, så ses vi her på bloggen den 27. august, hvor jeg forventer at skrive 2. del af min atlas historie. Jeg skal lige have converseret den sidste kulturforståelse på plads med min kloge kæreste – det er ham der ved den slags!

God og nydsom søndag til dig og dine, kh Mie

Teknisk uheld…………., jeg beklager!

Her er et billed fra det meget smukke stillehav OG Herfra is der Stille Idag MEGET Stille !

Hendes Kommer jeg Tilbage Godt Klar FRA Ferie , OG sa gor min blog meget mærkligt . Du KAN SELV se – DET ser forfærdeligt UD. Jeg bliver nod Til at fa HJJÆÆÆÆÆÆÆLP , OG haber Pa ved jeg ER Tilbage Igen snarest !

God dag - Mie

Viste du at et atlas kan være farligt?

Da min kloge kæreste og jeg fik vores ejendele til Kina, så opdagede vi at kineserne havde konfiskeret mit atlas. Jeg forsøgte naturligvis at undersøge, hvad meningen var med det, og det eneste svar som jeg fik var, at der er nogle problemer mellem Kina og Taiwan!
Det blev jeg ikke så meget kloger af, så i dag vil jeg med selvsyn en tur til Taiwan, og se hvad der mon foregår over there, der gør at kineserne ser sig nødsaget til at konfiskere uskyldige udlændinges atlas…………….

P.S. Kineserne er nu søde nok, for i mit atlas lå det eneste lange kærestebrev, som min kloge kæreste har skrevet til mig. Det tog de ud af atlaset og lagde pænt ned i bogkassen.
P.P.S. Heldigvis havde min kloge kæreste ikke nævnt et ord om Taiwan i mit brev. Så ville jeg måske havde mistet både atlas og kærestebrev!
P.P.P.S. En dag vil du også kunne læse her på bloggen, hvordan jeg fik fat i et nyt altlas inclusiv Taiwan, her i Kina…………..

Hvad jeg får ud af mit besøg i Taiwan, han du læse mere om, når jeg vender hjem.
Jeg er tilbage her på bloggen den 19. august.

Prikkerne over i´et

Hver gang at jeg er i Beijing (hvilket jeg ofte er), kommer jeg hjem med lidt hygge til hjemmet. Sidst kom jeg blandt andet hjem med dette her

“Vi kan snart ikke være her”; sagde min kloge kæreste. Hmmmmm tænkte jeg og kikkede rundt i vores 200 kvm lækre penthouse lejlighed. Jeg kunne nu godt få øje på at der kunne være plads til lidt mere, og nogen gange trænger ting også til udskiftning……….

Jeg elsker prikkerne over i´et som jeg kalder de ting der ikke er livsnødvendige, og jeg må alligevel give min kloge kæreste ret, jeg behøver ikke købe så mange prikker.
Altså retten gik kun til den dag, hvor min kloge kæreste forelskede sig i denne her

“Den vil være super flot at have stående hjemme i stuen”; tænk det sagde han, og han mente det, og han mener det forsat, og han mener det så meget, at han vil kontakte det danske politi vedrørende indregistrering i DK……………..

Det fik mig til at reflektere over hvorfor jeg godt kan lide prikkerne over i´et. For mig er de netop med til at gøre den store forskel. Det er dem der skaber sjæl og dem der er med til at gøre mit hjem til et ganske særlig sted, hvor jeg holder af at være!
Jeg kommer også til at tænke på mennesker. Er det ikke netop prikkerne og i´et – ethvert menneskes unikke evner og måde at være i verden på, der er med til at gøre hver enkelt af os til et særligt menneske?
Når jeg tænker på mine venner, så har de hver især prikker, som jeg holder rigtig meget af. Prikker som jeg gerne vil have skal være en del af mit liv, fordi de er med til at gøre en forskel!

Nu har jeg argumenterne i orden til næste gang min kloge kæreste snakker om, at vi har alt for mange prikker…………….

Et unikt syn!

Efter sidste uges dybe eksistentielle tema, trænger jeg til lidt lethed, så her komme lidt kinesisk kultur.

Vi besøger ofte muren, da det er det tætteste vi kan komme naturen derfra, hvor vi bor. Med floder og bjergkæder strækker muren sig over 5000 kilometer. Det er muligt at besøge muren fra mange forskellige steder i Kina, og nogen af stederne er mere uspoleret end andre. Muren er ikke bare historie, den er fantastisk – smuk, rustik og unik. Den er bygget i flere omgange og skulle være med til at hindre at Mongolerne kom riddende på deres heste ind i Kina. Den bugter sig op og ned, trinene er enden kæmpe høje eller meget små, og stenene kan være både ujævne og meget glatte, så ofte er det med at have opmærksomhed på hvor benet sættes. Muren er bestemt ikke for gangbesværede og klapvogne.

Trods jeg altid laver udstrækningsøvelser, så er jeg altid mærket af mit besøg på muren flere dage efter. Jeg går værre end en efterligning af Frank Vams andemås, og det er en total pinsel hver gang jeg skal rejse mig op – med andre ord min gang er meget ucharmerende! Jeg mærker i den grad, at jeg lever efter et besøg på muren!
Min kloge kæreste siger, at det er fordi jeg ikke træner mine lårmuskler nok! Rigtige mænd laver ikke udstrækningsøvelser, så måske jeg blot skulle overveje at blive mere mand……..

Livet er både sorg og begejstring!

Hvis du har læst med på min blog i denne uge, så ved du at jeg har skrevet om livets endelighed. Ved at have mistet en ven, er jeg blevet mindet om livets skrøbelighed. Det er nu jeg lever, og det er mit valg, hvordan jeg vælger at leve mit liv! Det er nu at jeg har mulighed for at skabe mig præcis det liv, som jeg ønsker at leve! Mit ansvar hvis jeg ikke er tilfreds!

Livet byder både på sorg og begejstring, og jeg synes at det nu er tid til at begejstres over livet. Jeg  har fundet den mest livsbekræftende sang, jeg kender, og som giver mig en følelse at at alt er muligt!

Inden jeg giver ordene til “diskodronningen” Gloria Gayner, vil jeg takke dig, fordi du har læst med. Jeg håber, du er blevet inspireret til at tage dit liv alvorligt! Valget er dit……….
Hvis du har lyst, “ses” vi i næste uge til et par autentiske kinesiske historier.

“I am what I am
I am my own special creation
So come take a look
Give me the hook
Or the ovation
It’s my world
That I want to have a little pride
My world
And it’s not a place I have to hide in
Life’s not worth a dam
Till I can say
I am what I am

I am what I am
I don’t want praise I don’t want pity
I bang my own drum
Some think it’s noise I think it’s pretty
And so what if I love each sparkle and each bangle
Why not see things from a different angle
Your life is a shame
Till you can shout out I am what I am

I am what I am
And what I am needs no excuses
I deal my own deck
Sometimes the aces sometimes the deuces
It’s one life and there’s no return and no deposit
One life so it’s time to open up your closet
Life’s not worth a dam till you can shout out
I am what I am

I am what I am“…………

Tanker fra livet, eller er det mon døden?

Jeg er sådan en kvinde der altid har tænkt, at hul i ørerne bestemt ikke er noget for mig. Jeg vil føle mig som et overpyntet juletræ, som har overskredet julen med flere uger. Ikke særlig inspirerende og feminint, derfor har jeg heller aldrig nærmere forholdt til emnet før den fødselsdag, hvor min kæreste forærede mig øreringe til hul i ørerne…………Sjældent har jeg reflekteret så meget over en gave som denne, og det gik op for mig at min manglende “interesse” handlede om noget helt andet end overpyntede juletræer! Det handlede nemlig om øreringedæmoner ØD……….., altså sådan nogen der borer sig langt ind i menneskers – læs min hjerne. Ja, faktisk var der ikke grænser for hvad min fantasi spandt af onde tanker om hvad ØD kunne udrette mod mig!

Efter mange refelktioner med mig selv, besluttede jeg mig.  Enden lod jeg ØD styre mit liv eller også kikkede jeg dem direkte i øjnene……….
Jeg gik svedende den lange vej op til guldsmeden. Efter at jeg havde sikret mig, at damen forstod alt om ØD, satte jeg mig nervøst i stolen, stirrede bleg ud i luften alt imens jeg i mit indre bad “……..fri mig fra det onde, for du er riget, magten…………”. Damen satte “mordvåbnet” op til mit øre……….BANG! I samme nu damen skød en ørenring ind i mit ører, forsvandt ØD i et nu – de havde ikke længere magt over mig, og jeg følte bogstavlig talt en stor indre lettelse!

En af mine ynglingsforfattere når det handler om livets store spørgsmål, Irvind Yalom, skriver i ovenstående bog, at angst i livet altid handler om ulevet liv og at denne angst er en symptom på en dyberliggende angst, nemlig angsten for at dø!

Jeg tror de fleste mennesker kender til angst i deres liv i større eller mindre målstok, jeg gør i hvert tilfælde. Nogen former for angst er stærkt invaderende i livet og andre er lettere at face og gøre op med.

Hvilke tanker gør du dig om angst i livet?