Hjemme hos os står vi meget tidligt op fordi vi motionere om morgnen. For min mand der er motion tæt på at være en lige så stor nødvendighed, som det er at drikke vand. Motion gør at han holder stressen fra døren, og giver ham energi til en travl hverdag. Mig derimod kan finde på den ene overspringshandling efter den anden. Jeg kan finde en million andre ting, jeg heller vil fortage mig. Efter mere end 20 minutters motion, ja, så begynder jeg at kede mig. Jeg er dog alligevel hoppet med på bølgen, og i min forstand har jeg ladet mig overtale til at motion er nødvendigt for mig, hvis jeg ønsker mig et langt og sundt liv. Mit hjerte derimod er endnu ikke overtalt og kæmper dagligt imod.
Grunden til at jeg trods alt kommer afsted hver dag, er den at jeg har været så snedig, at insistere på at hvis vi skal dyrke motion så skal det være om morgnen. Da vi ikke selv må køre bil i Kina holder vores chauffør klokken 05.45 og venter på os. Jeg kan fortælle dig, at han nogen morgner ikke alene ser trææææææææt ud, han er nogen gange så træt, at han spørger om det er ok, at han tager hjem og sover lidt, når han har kørt min mand på arbejde.
Meget snu ikk, for får mit hjerte blot antydning af impuls til at overbevise min hjerne om, at i dag så springer jeg motionen over. I dag vender jeg mig om på den anden side og sover engleskønt videre. I dag er motion overhovedet ikke sundt for mig. Ja, så bliver jeg straks lys vågen af den dårligste samvittighed ved tanken om, at vores meget trætte chauffør sidder og venter på os………..
Nu er min hjerne begyndt at vakle lidt i troen og tænke tanker som; tænk hvis nu min mand, Chris og alle de andre har overset noget. Tænk hvis nu at motion i virkeligheden slet ikke er så godt for kredsløbet, forbrændingen og alt det andet de snakker om.
Tænk hvis nu de tager fejl…………
Pingback: At træde ud i verden | Change is a possibility