I sidste uge har Marie og jeg en lille sympati snak om Saint-Exupery´s bog Den lille Prins. Det inspirerer mig. Jeg læser bogen. Igen. Her er min sammenfatning i en simpel udgive. Det betyder dog, at dagens inlæg er laaaangt.
Har du ikke læst bogen, vil jeg anbefale dig det på det varmeste. Den fås i flere udgaver, og Marie skriver, at den også fås på dvd.
Den lille Prins er en filosofisk børnebog skrevet til voksne. Den er bestemt værd at blive klog af…….
Min udlægning af den lille Prins:
Den lille prins tager rundt på tur. For at finde ud af hvad der er her. Og der.
Først er han på forskellige planeter. Her møder han kongen. Drankeren. Og den forfængelige mand. Alle har de travlt. Med hver af sit. Af det de nu skal have travlt med. Hvad det så end er!
Til syvende og sidst kommer den lille prins til jorden, han vil nemlig gerne finde mennesker. Sådan nogle rigtige levende nogle af slagsen.
På jorden møder den lille prins slangen. Den slynger sig om ham. Slangen fortæller den lille prins, at det slet ikke er rart at være blandt mennesker. Det er nemlig der ensomheden er.
Den lille prins vandrer igennem ørkenen og møder en blomst på sin færden. Blomsten advarer den lille prins. ”Pas på menneskerne. De slår nemlig ingen rødder”. Ja, det siger den, til den lille prins.
Den lille prins forsætter alligevel hen af vejen. Han kommer til et bjerg. Klatrer op. For der må han da kunne skue, og se mennesker langt derude. Den lille pris når bjergets top, og råber; ”jeg er så alene”. Det giver genlyd i dalen og ekkoet råber strengt tilbage ”så alene……..så alene……..” Tålmodigt klatrer den lille prins ned igen. Overbevist i sit hjerte. Menneskene må findes derude. Et sted.
Prinsen går. Og går. Han finder en rosenhave så smuk. Han føler på en gang savn og svigt. For hjemme hos den lille prins. Der hvor alting er lillebittesmåt. Der har han hele tre vulkaner. Og en enkel blomst. Den lille prins har plejet blomsten så sødt, og den har fortalt ham, at der ikke findes nogen lige som den! Og se nu her. En hel have med roser præcis magen til!
Den lille prins går tænksomt videre. Han ser forsat ingen mennesker, men se nu der. En ræv på, hans vej. Ikke nok med det. Den vil endda gerne være tam. Ræven vil nemlig knytte bånd. Ræven fortæller, hvordan han skal gøre den til sin ven. Jo prinsen, skal både være tålmodig og vaks. Og han skal også være præcis og smart. Og gerne det hele på en gang. Før de aner det så er dagen kommet, hvor de skal sige farvel. Prinsen har nemlig gjort sin pligt. Ræven er blevet tam. Og er nu hans ven. At knytte bånd gør ondt. Så ræven græder, da han skal sige farvel. Han vil savne sin lille prins. Heldigvis mildnes hans savn. For når marken står gult i flor, så kommer han til at tænke på prinsens hår så smukt. Ræven vil gerne give den lille prins en gave, så han siger, gå hen til den selv samme have. Den med roserne så smukke. Den lille prins gør, som hans ven befaler. Pludselig kan prinsen se det med sine egne øjne. Roserne er smukke, det er de da, men slet ikke som den lillebitte hjemme hos ham. Den han har passet og plejet. Den er helt sin egen. En rose lige efter prinsens hjerte. Da den lille prins kommer tilbage til sin ven, så giver ræven ham en gave så særligt. Nu skal du høre, hvad ræven siger til prinsen;
”kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”.
Derefter møder den lille prins sporskifteren. Han fortæller den lille prins, at mennesker de skifter spor igen. Og igen. Uden nogen retning. Mennesker ved ikke, hvad de søger!
Så møder han købmanden, som sælger piller til at dulme sorg og smerte. Det kan den lille prins ikke rigtig forstå, så han forsætter sin færden.
Endelig. Til sidst. Der finder prinsen et menneske, som bliver hans ven. Manden er strandet et øde sted. Med sin flyver. Den lille prins og manden har tid til at dele liv og glæder.
Desværre har den lille prins og manden ikke lang tid tilbage. Prinsen har nu været hjemmefra et år. Det er tid til, at han finder tilbage. Til sit eget lille hjem. Det med de tre vulkaner og en enkel lille blomst. Prinsen bor på en stjerne et sted. Manden er så ked af, at han nu vil miste sin ven. Han knuger ham tæt. Manden ved nu med sig selv. Livet bliver aldrig det samme uden den lille prins. Den lille prins er blevet mandens kilde. Der ude midt i ørknen, hvor alt er stille. Den lille prins siger til sin ven; ” kik nu op. Om natten vil stjernerne le ned til dig. Jeg er deroppe et sted, og kikker ned til dig min ven.”
De følges ad. Den sidste vej. Den lille prins. Og manden. Der nu er hans ven. Alt for hurtigt er de der. Hvor vejene skilles, og den lille prins kun kan forsætte. Alene.
Tilbage på jorden der er den lille prins ven. Når han kikker op på stjernerne. Ser dem blinke. Så ved han det aller inderst inde. Alt det den lille prins har lært ham.
Alt. Det. Der. Er. Vigtigt!
Må du bærer den lille prins visdom med dig i din færden.
Må han bringe dig glæde, indsigt og huske dig på
at inde i dig findes også et lille barn………..
Må din dag være noget særligt
Mie
Snyd ikke dig selv. Læs Saint-Exupery´s UNIKKE version af Den lille Prins.
Fås blandt andet på forlaget Lindhardt og Ringhof
