Da jeg boede i Kina, var jeg heldig at have et freelance job
som adoptionskonsulent. Jeg rejste med ud i provinsen
og stod på første paket, og var bl.a. vidne til at et barn fik
nye forældre. Et meget rørende og følsesladende øjeblik.
I Kina har myndighederne gjort det ganske enkelt.
Med deres et barns politik. Og store økonomsike sanktioner.
Den menneskelig del af omkostningerne er ikke noget
der snakkes højt om. I Kina………..
Et adopteret barn skifter ikke blot
Navn
Tøj
Land
Forældre
Et adopteret barn skifter liv. Et helt liv.
Langt de fleste adoptioner er lykkelige.
Heldigvis.
Helt personligt kender jeg skønne
og kærlige adoptivfamilier.
Derfor græder mit hjerte ufatteligt meget
over at det overhovedet kan forekomme at
forældre i fremmede himmelstrøj kan blive
fra narret deres eget barn. Af kød og blod.
Fra narret med tro, håb og hjerteblod.
For deres barns bedste.
Med kærlig hilsen om, at barnet
komme tilbage. Til dem.
Tilbage til de biologiske forældre.
Jeg kan næsten ikke fatte det sker……………
Vi er rige i vesten. Det er vi.
Vi kan købe os til mangt og meget.
Også et barn.
Spørgsmålet er uanset hvor rige, heldige og lykkelige vi er.
Kan vi så tillade os at være vidne til at det skal være smukt,
ægte og fuld af kærlighed, bliver så grumset, beskidt og
hjerteskærende ulykkeligt?
Kan vi tillade os at lukke øjnene omkring, hvordan adoption
også foregår i nogle lande?
Findes der ikke et ansvar?
På mandag sendes dele af dokumentaren “Mercy mercy – adoptionens pris”
Imens jeg forbereder mig på at det bliver en tårevæddende omgang,
så venter jeg spændt på reaktionerne.
De må komme……………..
Change is a possibility 
Så enig, Mie, det har en pris, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min søns familie i Kina. Jeg tror, at vi om nogle år finder ud af, at forældrene til de kinesiske hittebørn dukker op og fortæller deres historier. Det skete jo også i Korea. Kender du Xinrin, en kinesisk journalist, som har beskæftiget sig meget med adoptionens pris. Det er ikke til at bære, når man læser disse beretninger.
Læste du den artikel i Politiken i weekenden om hvordan unge piger i Danmark blev tvunget til adoption så sent som i 80’erne? Jeg tror desværre adoptionsmarkedet er mere grumset end som så.
jeg er en af de unge piger, som Politikken fortalte om, og jeg har hørt frygtelige historier fra mange andre kvinder, som f.eks er blevet løget for og fået franarret deres børn. Jeg har før tvivlet på om det mon kunne have været så grelt, men nu hvor jeg også har en socialrådgivers ord på det, ved jeg at det er sandt. Jo der er virkelig noget at få ryddet op i både herhjemme og i mange andre lande.
Kære Aniella
Jeg synes faktisk, det er ret skræmmende, at selv du der har prøvet det har tvivlet. For så er det jo ikke så mærkeligt, at os andre der ikke har været i berøring med adoption på nogen måder bliver dybt rystede.
Personligt har jeg altid troet, at de fleste adoptioner var frivillige eller hittebørn. Jeg er og var selvfølgelig godt klar over der oftest er social nød bag de frivillige adoptioner, men jeg havde dog alligevel troet på myten om den opofrende biologiske mor, der elsker sit barn så højt, hun giver det væk for selv at få bedre muligheder.
Og jeg havde aldrig drømt om at det var noget der fandt sted i Dk så sent som i 80’erne det troede jeg var noget der hørte 60’erne og tidligere tider til.
Undskyld mig, Duckysrapping, men hvor opofrende er en mor, der giver sit højt elskede barn bort for SELV at få bedre muligheder – en opofrende mor giver vel sit barn bort, for at BARNET kan få bedre muligheder. Er du sarkastisk mon …
Nej for pokker da, det gik bare for hurtigt da jeg skrev…det var skam for at give BARNET bedre muligheder.Ups godt du fangede den Elsebeth.
Kære Duckysrapping, Jeg giver dig helt ret i at det er rystende, at den slags også er foregået her i Danmark for ikke så forfærdelig mange år siden. Du skriver at du havde troet på myten om den altopofrende mor, der giver sit barn væk for at give det et bedre liv. Det eksisterer da også. Jeg gav mit barn væk af kærlighed, i troen på at han ville få en bedre tilværelse, end jeg var i stand til at give ham. men jeg følte mig da også stærkt presset, følte ikke jeg havde noget valg, så der er nok tale om en kombination.
Kære Mie. Se her: http://www.xinranbooks.co.uk/blog/ Hun er også oversat til dansk og en hel del på tysk. Jeg læser disse bøger af mange grunde, men de er gribende og sætter mange ting i perspektiv. Eva Maria
Tak for alle jeres kommentarer.
Ja, der er sandelig skabt debat i Danmark omkring forskellige nuancer af adoption, hvilket er med til at skabe synlighed, tydelighed og forhåbentlig fører alle de nye indsigter til at vi i fremtiden er i stand til at handle anderledes end vi har gjort i fortiden.
Personligt er jeg selv meget optaget af forældres evne til at skabe tilknytning til sit barn (herunder også min egen evne til at skabe tilknytning). Som jeg ser det er tilknytningen meget basalt for barnets senere udvikling, og derfor er det meget afgørende, at forældre der ikke selv har en sund tilknytningsevne får støtte til at skabe en sund tilknytning til sit barn. Jeg skriver mere omkring dette i dagens blog indlæg.
Jeg er blevet noget overrasket over at erfare, at det ikke er længere siden end 80´erne, at unge kvinder i Danmark blev opfordret til at bortadoptere deres barn. Det kunne havde været mig………
Eva Maria, jeg kender ikke Xinrin, ved du hvor jeg kan finde noget om hende?
TAK til alle jer damer, må dagen fyldes med kærlige tanker.
Mie
[…] 22. november 2012 – Change is a possibility – Adoptionens Pris […]