Et unikt syn!

Posted: 9. august 2010 in Kina i et hverdagsperspektiv

Efter sidste uges dybe eksistentielle tema, trænger jeg til lidt lethed, så her komme lidt kinesisk kultur.

Vi besøger ofte muren, da det er det tætteste vi kan komme naturen derfra, hvor vi bor. Med floder og bjergkæder strækker muren sig over 5000 kilometer. Det er muligt at besøge muren fra mange forskellige steder i Kina, og nogen af stederne er mere uspoleret end andre. Muren er ikke bare historie, den er fantastisk – smuk, rustik og unik. Den er bygget i flere omgange og skulle være med til at hindre at Mongolerne kom riddende på deres heste ind i Kina. Den bugter sig op og ned, trinene er enden kæmpe høje eller meget små, og stenene kan være både ujævne og meget glatte, så ofte er det med at have opmærksomhed på hvor benet sættes. Muren er bestemt ikke for gangbesværede og klapvogne.

Trods jeg altid laver udstrækningsøvelser, så er jeg altid mærket af mit besøg på muren flere dage efter. Jeg går værre end en efterligning af Frank Vams andemås, og det er en total pinsel hver gang jeg skal rejse mig op – med andre ord min gang er meget ucharmerende! Jeg mærker i den grad, at jeg lever efter et besøg på muren!
Min kloge kæreste siger, at det er fordi jeg ikke træner mine lårmuskler nok! Rigtige mænd laver ikke udstrækningsøvelser, så måske jeg blot skulle overveje at blive mere mand……..

Kommentarer
  1. Lotte siger:

    Kære Mie

    Fedt billede og fed tekst – den kinesiske mur må komme på listen over ting, jeg skal se og mærke i mine lårmuskler i mit liv🙂

    Mange tak for din søde hilsen på min blog – de varmede og jeg er nu kommet ud af dalen igen, og så er livet jo HERLIGT.

    Kærlig hilsen
    Lotte

  2. Kære Lotte,
    Velkommen til. Hvis du kommer på disse kanter imens jeg bor her, så lov at lade mig det vide, så giver jeg kaffe og kage. Her er det muligt at købe de mest fantastiske prinsessekager du overhovedet kan forestille dig.

    Dejligt at høre at du igen befinder dig i dalen, der er jo frodigt og skønt at være.
    Kh Mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s