Når følelserne hopper ud af kroppen………..

Posted: 16. september 2010 in Eksistentielle temaer

I den sidste uge, har jeg været tæt på alverdens læger og sygeplejersker fra Australien, Bulgarien, Danmark, Østrig og ikke mindst Kina. Hver har de deres mening, diagnose og ikke mindst hver deres måde at formidle den på!!!!

I forlængelse til mit indlæg igår, oplever jeg at mange læger og sygeplejersker har tendens til at tale fra DET`et – fra deres magtposition uden den store empati for hvilket menneske er det de taler med lige nu og her! 
Personligt har jeg erfaret, at når en læge gentagene gange bliver ved med at sige don`t worry til mig, på trods af at jeg højt og tydeligt har fortalt, at jeg er worry, meget WORRY, så WORRY at min iboende angst kører 100 kilometer i timen igennem alle mine celler og ud i hele min krop, holder mig lys vågen også om natten, og får min fantasi til at spille de mest gyser agtige “film”, jeg overhovedet kan tænke mig til! Ja, så sker der et eller andet inden i mig, som jeg kæmper for at styre! Jeg får det ligesom om, at lægen står og vifter med en meget rød klud foran mine næsebor, og jeg kan lige så stille mærke at min krop ændre sig til det tyr tegn jeg er født ind i. Vredens okan kommer fnysende ud gennem mine næsebord, og jeg får lyst til at stampe hårdt ned i gulvet alt imens jeg råber den arogante læge ind i hovedet DU SKAL ALDELES IKKE FORTÆLLE MIG HVORDAN JEG SKAL HAVE DET…………

Heldigvis har jeg nu fået min angst tilbage i normal position igen, og det endda uden at råbe alt for meget, og alt for højt! I morgen kan du læse hvad der har fået mine følelser til at hoppe rundt som en anden hoppe bold ude afstand til rigtig at hoppe hjem igen!

Advertisements
Kommentarer
  1. Spot on, Mie – det er nemlig arrrongance uden lige, når læger (og andre) fortæller en, hvordan man skal føle. Jeg er eksempelvis ikke tryg ved hunde, men alle hundeejere siger rask væk ‘du skal ikke være bange’ – men det giver jo ingen mening. Det hjælper ikke, at folk siger, hvad man IKKE skal føle. kh A

  2. Kære Anette, du har så fuldstændig ret det giver ikke nogen mening, når andre skal fortælle en hvordan man skal føle! Når du ikke føler dig tryg ved hunde, så bliver utrygheden ikke mindre fordi andre mennesker fortæller dig, at du ikke skal være bange!
    Den eneste der er ekspert på eget liv – det er en selv! Min erfaring er, at jo bedre andre kan “møde” mig i mine følelser, jo lettere er det for mig, at komme tilbage til “normal” tilstand. Så for mig, så er sådan et møde en healende proces! Her er jeg igen tilbage til Buber, jeg – Du mødet. Jeg må siger, at hans filosofiske tanker holder, selv den dag i dag………
    God og nydsom weekend til dig og dine, kh Mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s