Kan du gætte hvem jeg også ER?

Posted: 27. februar 2011 in Så til noget helt andet.............

WauW nogle helt fantastiske forrygende dage. Jeg er fuldstændig overvældet over, alle de besøg jeg har haft her på siden. Tusind tusind tak tak tak for den store deltagelse. Det er en sand fest her på den anden side af jorden. Narturligvis hejser jeg også Dannebro for dig der læser med. Vid at du har været med til at gøre mig meget glad. Og begejstret. TAK.

Som lovet bliver dette den sidste del af min blog awards. Her kommer 8 personlige ting om mig.

  1. Jeg har en ganske særlig tilknytning til min Mullekat hjemme i DK. Han har lært mig en hel del om kærlighed, at turde give slip, og have tillid til at det der ER ikke forsvinder trods mange og lange adskillelser.
  2. Jeg får julelys i øjnene, når jeg får serveret kartofler. Jeg er fuldstændig helt og aldeles begejstret for alle former for kartoffelspise. Mine favoritter er kartoffelmos, bagekartofler, pomfrits og de franske af slagsen. Min mand kalder mig for the kartoffel women.
  3. Tilgengæld er jeg meget lidt begejstret for autentisk kinesisk mad. Hvilket vil sige kinesisk mad der bliver serveret på restaurationer i Kina.
  4. Jeg er rigtig god til at have gang i 100 ting på samme tid i køkkenet. Desværre er jeg meget dårlig til at styre det. Bedst som jeg tror, at jeg har slukket for gasblusset, så erfare jeg, at den pludselige brændte lugt skyldes min havregrød. Som på det nærmeste er gået i et med gryden.
  5. Jeg er udpræget morgen menneske, og jeg holder af at komme tidligt i seng.
  6. Jeg hader hovedpine, migræne og jetlag.
  7. Jeg tror på at kærlighed er eksistentielt.
    Jeg har 1 påstand eller måske nærmere 3:
    Jeg påstår at kærlighed og tilgivelse forøger min livskvalitet
    Jeg påstår at kærlighed på nogle områder kan være helbredende
    Jeg påstår at kærlighed kan være livsforlængende
  8. Jeg er meget lidt begejstret for motion. Alligevel står jeg tidligt op hver morgen, for at tage med min mand i fitness. Jeg har et håb, at jeg en skønne dag vågner op, og er blevet en af dem. Begejstret. Omvendt. Og afhængig. Indtil den dag kommer, sidder jeg troligt på cyklen og smiler mit aller pæneste Ole Henriksen smil. Imens håber jeg, at jeg i det mindste bliver slank. Meget slank.

Nu jeg skriver Ole Henriksen, så gå endelig ikke glip af at besøge Anette i dag. Hun har meget fornemt besøg.

I torsdags var her sol og forår i luften. I morges lå her sne for første gang i år. Om nogle timer sidder jeg i flyet på vej til Mongoliet. Gad vide om der nord på ikke venter mere kulde? Hjemme i DK har I haft endnu en meget kold vinter. En af dem der efter min mening kræver masser af råhygge med lækre uldsokker, varm kakao og ikke mindst nærvær. Rigtig god og kærlighedsrig søndag til dig og dine.

I morgen har jeg den store ære og oplevelse, endnu engang at være vidne til at et barn får nogle forældre. En familie. Et nyt liv. Et stort, smukt og unikt øjeblik!
Hvis alt går vel, så er jeg tilbage her på bloggen fredag den 4. marts. Indtil da ved du nu lidt mere om, hvem jeg også ER.

Kommentarer
  1. Eva Maria Nielsen siger:

    Hej,
    tak for dine livsbekræftende ord. I mange af dine otte sandheder om dig, kan jeg genkende mig. Vidunderligt, at et barn igen har fået forældre og forældre et barn.Jeg beder for dem. Må Gud velsigne deres fælles vandring og også din.

    Eva Maria – med uldsokker og kakao….

  2. Lene Kj. siger:

    Uldsokker er på vej til dig Mie…

    Bedste hilsen på den 1. forårsdag ifgl. kalenderen🙂
    Lene

  3. Kære Eva Maria og Lene,

    Uldsokker og kakao UHM. Lyder dejligt, skønt og livsnydende.

    Lene, jeg glæder mig til at sidde i min sofa med hjemmestrikkede sokker fra dig. TAK og velkommen til.

    God dag til jer begge to, kh Mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s