Små pus bliver voksne og FLYTTER hjemmefra

Posted: 7. marts 2011 in Dagligdagens små og store dilemmaer

Da jeg flyttede til Kina, var min søn godt på vej til de 21 år. Han kunne ikke få mig hurtigt nok ud af landet. Han havde nemlig fået lov til at flytte fra sin ungdomsbolig ind i min lejlighed.
For at være helt sikker på, at jeg dragede øst på, så kørte han mig til lufthavnen. Der stod vi så, min søn og jeg. Min søn, stor og stærk. Voksen og ansvarlig. Med egen lønkonto. Ullykkeforsikring. Og med nøgler til egen lejlighed. Jeg derimod, stod bare og stod med bævrende læber. Farvel. Alene.
Da jeg tog de første skridt mod den anden side af jorden, var mine ben meget tunge. Mit hjerte blødte.
Som om det ikke var nok, så modtog jeg kort tid efter en mail. “Kære mor, vil du være sød ikke at ringe så tit. Jeg vil gerne nå, at savne dig…………” KLIP. KLIP. KLIP. Navlesnor klippet. HELT over. En Mor. En Søn. ADSKILT.

På den ene side er det helt fantastisk, når ens børn bliver voksen og flyver fra reden. Det skaber frihed, nye muligheder og en HEL bunke tid. På den anden side er det et kæmpe tab, når adskillelsen bliver fuldført. En masse spørgsmål melder sig. Hvad skal jeg bruge al tiden på? Ingen behøver mig længere? Hvem er jeg, når jeg ikke kun er mor?

At være tæt forbundet til et andet menneske, er fuld af kærlighed – glæde og sorg. Det er prisen for at elske.

Det er ganske vist. Der kommer en dag, hvor små pus bliver voksne og FLYTTER hjemmefra.

Kommentarer
  1. Åhhh jeg kan mærke det helt ned i yderste lilletånegl. Den der adskillelse. Selv klamrer jeg mig nogle gange til mine børn i kys og kram, fordi jeg føler de vokser væk fra mig. Men du har ret…prisen for kærlighed er også til at føle på. Og de er jo ikke ‘vores’ – vi er bare en kanel for deres selvstændige liv.

  2. Kære Anette,

    Hvor er det vidunderligt at læse din kommentar.

    Hvis jeg kunne gøre noget om, så ville jeg være meget mere nærværende overfor min søn. Dengang det ikke var overgreb, at han sad på mit knæ, og jeg kyssede og krammede ham, så han nærmest blev helt kvalt!

    Men men men. Det er som kære Kierkegaard skrev,”Livet leves forlæns og forstås baglæns”

    Så da min tid er paseret, så nyder jeg at læse at du kysser og krammer dine børn………..

  3. Fru Lang siger:

    ha ha, jeg måtte lige op og finde det info du havde skrevet om dig selv…for jeg synes da ikke du kunne være Så gammel, at du kunne have en søn på 21!!!Men kan se du blot er 3 somre ældre end jeg..og har bare været LIDT tidligere ude…..for mine er hhv 8 og 11. Så med dit indlæg i mente, så vil jeg kysse og kramme på dem mens jeg stadig kan få lov ;-)Og husk…han behøver dig stadig!

  4. Kære Fru Lang,

    Dejligt at “møde” dig igen her.
    Ja,jeg må erkende, jeg har været noget tidligt ude. Jeg var præcist 21 år og 26 dage, da jeg blev mor. Tilgengæld har jeg jo så også muligheden for at bliver en ung famse🙂.

    Jeg ønsker dig en god kysse og kramme weekend, kh Mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s