Et land i farver

Posted: 11. juni 2011 in Kina i et hverdagsperspektiv

Tibet er et af de mest farverige lande, som jeg har besøgt. Farverne fra de fem elementer (luft, ild, jord, træ og metal), går igennem allesteder i deres udsmykning af huse, indretning, kvindernes klædningsdragte og ikke mindst i deres religøse symboler. Farverne i de fem elementer er blå, gul, rød, grøn og hvid. Der bliver også brugt andre farver end de fem grund farver. Eksempelvis er der ofte malet sort rundt om vinduerne udenfor, da tibetanerne mener, at denne farve er med til at holde varmen inde i huset om vinteren og kulde om sommeren. Dette er også nødvendigt, da husene ikke er isoleret. Der er mere end bidende koldt i Tibet om vinteren.


På landet bliver der brugt tørret yakokselort til at varme husene op. Inden det går i ilden, bliver de stablet i bunker udenfor huset, ligesom brænde hjemme i dk.

Kvinderne fletter farvet garn i deres hår, og de har ofte en lang kjole på, som bliver pyntet foran med et stykke farverigt stof

Tibet er udover at være et enestående smukt og farverigt land, også et land, hvor politik har en stor indflydelse. I Tibet er det den kinesiske reagering som regerer landet, og der er kinesisk militær over alt i bybilledet. På vejene er der mange politiposter, hvor der er skarp kontrol med, hvor hurtigt du har kørt. Man skal bruge en vis tid på at køre fra den ene post til den næste. For hvert minut du er før tiden ved den næste post, får du en bøde på cirka 400 kroner pr. minut, hvilket er tæt på en månedsløn for en almindelig tibetaner. Derudover er der også skarp kontrol med hvem der kører igennem, og som udlænding skal du flere gange ind og vise dig selv og dit pas frem.
 Det tibetanske flag er også et maleri i farver. I midten er der en rød og blå regnbue. I hver side er der to løver, den ene rød og den anden sort. I midten under regnbuen er der bjerge med sne, omkrandset af en cirkel – gul måne. Cirklen symboliserer Lahma. Flaget er dog ikke at se nogen steder i Tibet, da det er det kinesiske flag, som vifter i flagstængerne.

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s