Finnsbrød

Posted: 20. december 2011 in Ikke kategoriseret

Der var engang for længe længe siden. En lille pige i strutskørter og fine rottehaler. Hvert år op til jul, besøgte hun sin farmor. Så skulle de rigtig hygge sig. Og julebage. Det år hvor den lille pige med rottehalerne er omkring fem år, ville hendes farmor bage en ganske bestemt julesmåkage. Finsk brød. Den lille pige med de stadig fine rottehaler kikker forskrækket op på sin farmor, alt imens hun siger med bævrende læber, “jeg vil gerne bage Miesbrød”. Nej, nej siger den søde farmor. I år skal vi bage finsk brød. Langsomt går det op for den lille pige, at hendes farmor mener det.
Pludselig ser man den lille pige stampe vildt i jorden. Ryste så hårdt på sit lille hoved, at de fine rottehaler kommer i stor uorden. Alt imens hun tudbrølende skriger, “Jeg vil ikke bage Finnsbrød. Jeg vil bage Miesbrød”. MIESBRØD. MIESBRØD. MIESBRØD.

Historien er ganske vist. Og det forlyder, at historien om Finnsbrød gjorde et stort indtryk på den lille pige med rottehaler og strutskørter. Så stor at efter den lille pige vokser op og er blevet til en kvinde. Så er der en ganske særlig kage der bliver bagt til jul. Alene af en eneste grund. At ære.  Historien om finnsbrød. Til en storebror. Ved navn, Finn.

Advertisements
Kommentarer
  1. Elsebeth siger:

    Sikke noget, sikke noget – jeg tror, man kan sige “hver familie sin misforståelse”. Mine børn troede, at jeg sagde, at vi skulle have “rådden makrel” til aften. Det blev de præsenteret for flere gange, inden et gik op for mig, hvad de troede, menuen stod på. Nu spiser de gerne røget makrel.

    • Den er god :-). Rådden makrel. Ikke noget at sige til, at dine kære pus ikke havde lyst til at sætte tænderne i det. Det vil jeg huske, næste gang jeg spiser røget makrel.
      Børn er så skønne og livsbekræftende

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s