Hendedenultratyndeudentænder

Posted: 5. januar 2012 in Ikke kategoriseret
Tags:

Engang arbejdede jeg på en krisecenter for Danmarks mest udsatte kvinder. Misbrug og prostitution var tæt på at være hele deres hverdag.
Nogen gange er det et meget hårdt felt at arbejde i. Mennesker der i den grad puster døden i nakken. Altid lever så tæt på at erfare hvad der sker på den anden side. Af livet.
Ikke for at nedgøre kvinderne. Mere for selv at kunne blive ved med at trække vejret. Så lavede vi nogen gange sjov. Mine kollegaer og jeg. Eksempelvis kunne vi sige, “hendedenultratyndeudentænder”. Så grinede vi.

“Er det nu sjovt”; tænker du.
Njaaa, måske alligevel ikke så sjovt?
“Men ved du hvad?”; skriver jeg.
“Nej”; siger du. For hvor skal du egentligt vide det fra.
De kvinder der bruger det meste af deres dag på prostitution og misbrug. De er alle sammen hendedenultrattyndeudentænder. Så ingen viste i virkeligheden, hvem af kvinderne vi talte om.

For nogle uger siden, så møder jeg hende igen. Hendedenultratyndeudentænder. Altså denne gang i en fransk udgave. Hun stopper mig på gaden. Påvirket. Snakker en hel masse. Jeg stopper op. Snakker en hel masse tilbage. Vi taler sammen. Som det nu er muligt at tale sammen. Uden et fælles sprog.
Pludselig smiler hun som en flækket træsko. Med alle sine ikke tænder. Imens, siger hun “SMILE”. Jeg smiler til hendedenultratyndeundentænder. Det allerbedste jeg kan. Hun giver mig et kram. Kysser mig. Først på den ene kind. Så på den anden kind. Præcis som man nu gør her i Frankrig. Når man vil hilse på den hjertelige måde.

Hendedenultratyndeudentænder. Er den aller første. Der. Byder. Mig. Velkommen. Til.

Kommentarer
  1. Mona Tallgren siger:

    Kære Mie

    Tak for at blive inviteret ind i din blog…..du kan altså noget med de ord…..skal du ikke igang med at skrive en bog?
    Du er så viis, Mie, og jeg er altså ret imponeret…..lige nu har jeg mangel på tid og må afslutte det jeg begyndte at læse på din blog, men dine ord drager….og du har jo tiden, Mie…..tiden som er sådan en mangelvare i vores samfund……men jeg kan da godt forstå, at det må være frustrende, at føle sig som en medfølgende

    Kan du ikke bare omformulere ordet “medfølgende” til “medfølende”?…..det passer meget bedre til dig……

    Jeg kunne faktisk vildt godt tænke mig at være “medfølgende”, så ville jeg meditere, lave yoga, købe lækre råvarer og forsøge at kaste mig ud den kulinariske verden, som jeg aldrig har tid til, begynde at tegne og male igen, sy mit eget tøj, kigge ud af vinduet og tænke over livet, få læst de bøger, jeg aldrig har fået læst, måske have et par klienter og undervise lidt i yoga……ahhhh……det ku jeg godt tænke mig…..bare at være nydende og ikke ydende;-)

    kærlige tanker fra din tidligere studiekammerat

    Mona

  2. Mona Tallgren siger:

    Hov….det var jo ikke en kommentar til det men til dit andet indslag…..

  3. Tak kære Mona, så dejligt at høre fra dig. Jeg kan se du er godt i gang. Stort tillykke med det. Hvor jeg dog tit savne det rum, og det vi havde sammen dengang. Også selvom det til tider trak tænder ud…….

    Ja, tid har jeg masser af. Måske tror du det ikke? Faktisk kan det godt være et paradoks!

    Hvor gad jeg godt gå til Yoga hos dig. Jeg tror virkelig du er en der kan få yoga til at være på den sjove måde……..

    Vær sød også at læse i kommentarende ovenfor.

    Take care❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s