Hej, godt du kom. Jeg har seriøst brug for din hjælp………

Posted: 6. januar 2012 in Ikke kategoriseret

TAK fordi du kikker forbi. Kom indenfor. I dag er jeg særlig glad for at få besøg.

Sæt dig ned. Tag en kop kaffe. Også gerne en kage, hvis du trænger.

Først skal du vide. Vi er ikke alene du og jeg. Nej, vi er efterhånden blevet mange. Nu skal du ikke rende væk igen. Bliv. Bliv. ENDELIG. Her kan vi nemlig være alle dem vi ønsker. Og flere til. Så når du tager herfra. Så håber jeg at se dig igen. Og tag gerne dine venner, svigermor og chefen med tilbage.

Det er ikke for at presse dig. Jeg ved godt at du normalt ikke smider om dig med kommentar her på siden. Og det er HELT HELT ok. Det behøver du slet ikkenikkenej, for at komme på besøg her hos mig. Her kan du være fuldstændig, som den du ER. Så det der med at ligge en kommentar, nej nej, det skal du slet slet ikke tænke på. Altså lige bortset for i dag. For helt seriøst. Jeg har brug for DIN hjælp!

Nu skal du høre

Ved du hvad sådan en som mig kaldes, derude i den virkelige verden?

Medfølgende.

Altså sådan en som følger med, når ægtefællen tager ud i verden for at arbejde.

Helt ærligt. Tror de jeg er en hund……….

Kan du forstille dig noget mere ufeminint, ucharmerende og uselvstændigt at bliver kaldt end medfølgende?

Nej, vel?

Hvordan vil du eksempelvis have det med at blive kaldt medflølgende?

Det kan du selv se. Det er ikke særlig rart…….

Det er her du kommer ind i billedet, for jeg har seriøst brug for din hjælp. Jeg har tænkt. Og tænkt. Slået op i nudansk ordbog. Søgt på nettet. Så har jeg tænkt igen.

Og ved du hvad? Jeg kan sørendusmeikkenikkenej, finde et andet mere opmuntrende ord. Sådan et der hiver i den gode retning. Sådan et der ikke bare følger med.

Så vær så venlig. Læg dit bud.

Du skal naturligvis have noget igen. Det skal du da. Så kommer du her forbi Chartres, så lover jeg dig, at stå med åbne arme. På bedste, mest hjertelig, og helt autentisk fransk vis. Byde dig velkommen til. Du ved den der med. Kys. Kys…………

 

P.S. Du skal nok også få en tår af min gode champange

Kommentarer
  1. Eva Maria Nielsen siger:

    Hej, altså jeg er også en af dem, der løber efter dig fra China til Chartres! Mie, jeg jeg tysker og nok ikke den bedste til at komme med danske ord, men jeg ville kalde dig en medvandrer. En person, som gennem sin personlighed, sin måde at være på, vandrer med på tykt og tyndt og som støtter sin livsledsager. Og er vi det ikke alle sammen. Undervejs sammen og dele med hinaden af vores rigdom. Ved dyrene kalder man det, at de kommunikerer i den store strøm. Vi mennesker gør det også…
    Kan du bruge det til noget? Nyd Chartres. Det er en fantastisk by. Tak for husly, nu træder jeg igen ud i den mørke og kolde og stormfulde danske vinter. Hav en god dag.

    Eva Maria

  2. solvej siger:

    du er da en inspirator, en sjæleven og en eventyrer! og så er du i øvrigt bare dejlig!

  3. Jytte siger:

    Hej søde Mie

    “Opbakkende hustru” må være mit bedste bud🙂

    Kram herfra

  4. Annie Hansen siger:

    Kan godt forstå du føler dig en smule trådt over tæerne :-/
    Det første ord der kom frem hos mig var livsledsager – synes det klinger mere respektfuldt. Men Solvej er også inde på noget… inspirator…
    Inspirerende livsledsager.

    Ønsker dig en smuk dag

  5. Lene Kj. siger:

    Kære Mie.
    Først af alt tænker jeg dig som et medmenneske!
    Et medmenneske som har nogle specielle livsvilkår pt. og som kan bidrage med dig, lige hvor du er.
    Kære Mie, håber du lander vel og finder fodfæste i det nye land, så du ikke kun oplever kindkys og mennesker du ikke kan kommunikere med…

    Husk: “venskab er vores sikkerhed for, at vi ikke er alene –
    i nogen glæde eller nogen sorg”. (Pam Brown)
    Godt nytår, med Guds hjælp til nuet og mange glimt af ro og tillid til fremtiden!.
    Glæder mig til at se dig i DK igen.
    Hilsener på en flot solskinsdag.
    Kærligst, Lene

  6. Madame siger:

    Hej Mie, det er en fryd at læse, hvordan du jonglerer med ord. Men medfølgende, sikke et udtryk🙂 Ønsker dig en dejlig dag nede sydpå!

  7. Sine ploug siger:

    Du er da din mands “muse”…Han kunne ikke gøre hvad han gør uden sin “Muse”,Den faste klippe,støtte og din kærlighed til ham er uundværlig..Og omvendt , næste gang du du starter en terapeut virksomhed på “venus” oppe på månen og ved stjernerne ,følger han dig…Knus sine

  8. Blot en lille vejrmelding herfra inden weekendens komme.
    Hvor er I VIDUNDERLIGE. ALLE sammen. Det er en fantastisk dag. Allerede før klokken 11, her i formiddags har der været flere besøgende her hos mig end nogen sinde før = MANGE. I love it! I gotta feeling. Tonight gonna be a good night………
    TAK
    Jeg vender tilbage. Også til dig der har og lægger kommentar. Promise.

    Love❤

  9. Mette Rosenvel siger:

    Jeg vil kalde dig for medlevende🙂

  10. Marie siger:

    Hvor herligt at være fundet ind på på din blog via Lone Landmand. Det skete for 2dage siden.
    Det er utrolig spændende og berigende læsning, du leverer. Jeg har så sent som i går brugt en regnvejrsdag til at læse tilbage på din blog, du skrev i Kina. Sikke mange anderledes oplevelser, du der har fået. Dejlig læsning at følge dig tilbage i tiden i et helt anderledes land i forhold til vores Danmark.

    Mit forslag til dig skal værer: Livs-kunstner. I Politikens Ordbog står der en person, der forstår at forme sit liv på en smuk eller værdifuld måde. Ja, sådan må det være.
    Jeg vil fremover finde dig og læse med, for jeg er vild med Frankrig, har været der mange gange…..dog kun en enkelt gang i Chartres, men man kan jo aldrig vide,om vores vej går der forbi igen!

  11. Kære Eva Marie, tænk engang at du har fulgt mig helt fra Tyskland, til Kina, til Danmark og nu til Frankrig. Jeg bliver helt rørt. TAK

    Kære Solvej, som altid en ganske SÆRLIG sol. TAK

    Kære Jytte, opbakkende hustru. Lad os håbe Claus også mener det! TAK

    Kære Annie, inspirerende livsledsager. Smukt ord. Også smuk dag til dig. TAK

    Kære Lene, som ALTID fuld af omsorg. TAK

    Kære Madam, også en dejlig dag til dig. TAK

    Kære Sine, muse, måne , stjerner og venus. Ej, hvor Claus grinede. Kommer du så op på planeten og praktiser sammen med mig? Faste klippe, støtte og kærlighed. Smukke ord. Alt, alt for længe siden at jeg har set dig i øjnene……….. TAK

    Kære Mette, medlevende. Bestemt ikke et dårligt ord. TAK

    Kære Marie, livs-kunstner. Værdifuldt og smukt. Hende Lone landmand, hun er skøn, ikk? WOW. Har du brugt din tid på at sidde og læse så langt tilbage. Jeg er begejstret! TAK

    Kære skønne kvinde, vid du allerede har gjort en forskel i mit liv! TAK fra mit hjerte.

    Vil du være sød, at skrive din postadresse til min mail adresse m.s.broener@hotmail.com Jeg vil gerne sende dig et personligt brev med brevduen herfra Frankrig. Den af jer der får et brev som er større end et almindeligt brev. Er den af jer som på særlig vis ramte lige i mit hjerte. Det ord, som beskriver sådan et menneske, som jeg personligt gerne selv vil være……..

    Jeg ønsker dig en smuk og livgivende weekend.
    Kærligst Mie❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s