Telefonen ringer

Posted: 11. januar 2012 in Ikke kategoriseret

Forsættelse af livet som medfølger – på jagt efter et nyt ord……..

Telefonen ringer. Claus tager den. Går ud i haven. Går rundt og rundt. Og snakker. Længe. Jeg fornemmer en indre uro. Som om at jeg allerede har en klar fornemmelse. Store forandringer er på vej.

Da Claus endelig kommer ind, kikker vi på hinanden. Uden at sige et ord. Og alligevel vide. Præcis som man nu gør, når nuancer, perspektiv og verden pludselig ændre sig. Og aldrig mere bliver det samme. Igen. Jeg husker ikke længere, om jeg trækker vejret. Mon ikke jeg gjorde!
Med begge mine ben solidt plantet i den gode danske muld. Åbner Claus sin mund. Siger ordene, som for altid kommer til at ændre mit perspektiv af verden.

Ordene er; “Skat, hvad siger du til tre år i Kina?”

Budskabet er hørt.

Modtaget.

Men er det mon sådan for alvor forstået?

Jo, jo da. I første øjeblik er der beruselsen over eventyret, oplevelserne og alle mulighederne.
Først senere i forløbet, mister jeg i Kierkegaards forstand fodfæste for en stund. For det første………..

Kommentarer
  1. Marie siger:

    Ja, hvem ville ikke have midstet fodfæste for en stund?

  2. Tak for din forståelse, kære Marie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s