Er lykke et valg 3? Depression

Posted: 7. februar 2012 in Ikke kategoriseret

Fakta:
I 2010 blev Danmark kåret til en af verdens lykkeligste lande.
Endnu engang.
Når man som jeg, er ude og bo i verden, så er det meget let at få øje på,
at vi har meget at være lykkelig for.
Hjemme i Danmark.

Ikke desto mindre blev der i 2010 spist 167 millioner piller.
For at finde lykke.
450.000 piller om dagen.
Jep, i lille Danmark.
Noget af en tankevækkende slat.
Vil jeg mene.

Ifølge psykiatrifonden lider 200.000 danskere af depression.
Flest kvinder.
Cirka 15% af alle danskere vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression.

Arv eller tidlig erfaringer med sårbarhed i barndommen,
kombineret med en ydre belastning kan medføre depression.

HOLD NU FAST, for
depressioner koster cirka det danske samfund
8 milliader kroner (bla. sygedagpenge og behandlinger).
Årligt.

En let eller moderat depression
kan behandles med
livstilsændringer og/eller
samtaleterapi.

De svære depressioner
er en hel anden snak!

Jeg kan ikke skrive,
at jeg er et naturvidenskabligt menneske.
Nok nærmere tværtimod.
Ikke desto mindre har jeg umådelig STOR respekt
for denne dame.

Sikke en kvinde

Sikke en styrke

Sikke et mod

Lone Frank er ikke alene
forfatter
(skriver akademisk bøger, som er til at læse og forstå for et almindeligt menneske som jeg!),
videnskabsjournalist,
og forsker.
Lone Frank har også så meget mod i livet,
at hun offentligt står frem,
og bruger sig selv og sit eget liv
til forskning.

WOW

Lone Frank lider af tilbagevendende svære depressioner.
Psykiateren har anbefalet hende, at tage medicin
resten af sit liv!

I sin nyeste bog
“Mit smukke genom”
udfordre Lone Frank, sig selv.
Vil jeg mene.

Lone Frank stiller sig selv et spørgsmål, som hun undersøger på sit eget liv.

WOW

Spørgsmålet er noget i retningen af det her,

“Er det sammensætningen af mine gener der giver mig den tilbagevendende
depression og sortsyn? Eller stammer det fra en udfordrende opvækst?”

Hvad Lone Frank har fundet frem til, ved jeg endnu ikke nok om.
En ting er sikkert.
Jeg tror bogen er god at blive klog af.
Lige så snart jeg har færdig skrevet min diplom hovedopgave,
så vil jeg læse hendes bog.
Hvad med dig?

Indtil da, vil jeg blot hylde kvinden – Lone Frank.
Lone Frank, jeg synes, du er så sej!
Sej fordi du har mod til at bringe dig selv og dit liv
så meget på banen, at vi andre også kikker med.
Måske bliver klogere?
Sej fordi du råber så HØJT op om emnet depression,
at det giver os alle mulighed for at vågne op
og reflektere.
Også selvom vi nødvendigvis ikke er enige.
Om alt.

Jeg tror der er brug for levende forbilleder.
Til at spejle sig i.
Der har mod til at vise deres smerte.
En smerte der ikke bare kan pustes på,
så den forsvinder.
Bliver væk.
Og aldrig kommer tilbage.
Plaster hjælper heller ikke.
For det bløder.
Uden at bløde.
Tænk hvis der findes svar?
Hvad er årsagen til,
at så mange mennesker ikke kan være inde i sig selv?
Har lyst til at flygte væk.
For hvor flygter man egentlig hen,
når man ikke kan være hjemme.
I sig selv???

I morgen kan du læse dele af min helt personlige historie.
Hvad jeg gjorde, da jeg var ramt i livet.
Af depression………..

Kommentarer
  1. Madame siger:

    Spændende at læse hvad du skriver! Ja, Lone Franks bog kunne jeg bestemt godt tænke mig at læse. Vi har pligt til at kende symptomerne på depression og til at vide, hvor og hvordan der er hjælp at få. Jeg gætter på, du selv skriver diplom hovedopgave om depressioner. Læser du psykologi?

    • Kære Madame,
      Et godt gæt du kommer med, og nej, jeg læser hverken psykologi eller skriver opgave om depression. Faktisk har jeg i disse dage haft tanken, at det også kunne være virkelig spændende at skrive om depression.
      Jeg er i færd med at færdiggøre en overbygning på min socialrådgiver uddannelse. Jeg tager en diplom uddannelse i udsatte børn, unge og familier. Jeg er i gang med at skrive min hovedopgave, hvor jeg kort fortalt skriver om adoptivbørn og tilknytningsproblematikker. Et tema som også har sine rødder i mit eget liv. Jeg forsøger at vinkle min opgave så psykologisk og filosofisk, som det er muligt i en socialfaglig opgave. Da disse udover de socialfaglige aspekter er mine store interesse områder.

      Tak fordi du er med her, kære Madame

  2. mette b siger:

    Tak for din hilsen hos mig. Jeg glæder mig til at læse med her, da du skriver om de ting, der også er vigtige for mig. Jeg må bestemt læse Lone Franks bog!

    Hvis jeg skulle svare på hendes spørgsmål ud fra hvorfor jeg lider af tilbagevendende depressioner er svaret: begge dele. Det har jeg lært gennem års terapi og nu kan jeg leve med det.

    Klem fra
    mette b

    • Kære Mette B,
      Dejligt at have dig med. Hvor er det skøn læsning, at du har fundet en måde at leve med dine tilbagevendende depressioner på. Så dejligt. Og livsbekræftende.

      Må din dag være glædesfuld

  3. Anette siger:

    Wow for nogle tankevækkende tal. Skal også have fat i den skarpe dames bog. Tak, Mie.

  4. Tina Wilk siger:

    Hej Mie.

    Ja det er yderst tanke vækkende at vi skulle være det land med den lykkeligste befolkning samtidig med at vi er en af de lande der indtager den største mængde lykkepiller…?

    Jeg så en udsendelse på DR2 for ikke så lang tid siden op netop Lone Franks “rejse” ind i udforskningen af hendes egen tilstand og projektet med at skrive bogen.

    Kan ses på følgende link.

    http://www.dr.dk/nu/player/#/lykkeligulykkelig/27393/00:02

    Glæder mig til at læse mere om dine egne historie…

    Mange hilsner
    Tina (vi har mødtes hos Tina Dalby🙂 )

    • Kære Tina,
      Jeg er helt med på hvem du er. Skønt at du er her, og jeg er sikker på, at du også har dine gode refleksioner om dette tema.

      Jeg har forsøgt at se ovenstående udsendelse op til flere gange, men den bliver ved med at stoppe. Glæder mig til at prøve dit link. Måske det lykkedes………..

      Må din dag bringe glæde og smil til dig

  5. Elsebeth siger:

    Mie, jeg kan ikke lade være med at tænke, at du bruger det helt forkerte ord, når du nævner “lykke”. Jeg har aldrig selv tænkt sådan eller hørt et andet ulykkeligt menneske sige, “Bare jeg dog var lykkelig!” Men jeg har hørt, “Bare det ikke gjorde så ondt at tænke på” eller “Bare jeg kunne få det godt igen!” Lykke er nemlig ikke det modsatte af ulykke – og heldigvis for det. At være glad og tilfreds er det modsatte af at være ulykkelig. Det er så nogle menneskers ulykke, at de ikke kan stille sig tilfreds, selv om de ad materialistisk vej ihærdigt – og forgæves – forsøger. Lone Frank har haft en barndom med en far, der tragtede efter det uopnåelige (at være en ny Niels Bohr), og Lone Frank siger selv, at de to gange hun fik en stor depression, havde hun forelsket sig i to uopnåelige mænd!!!

    Jeg mener, man skal vare sig for at tage et så skrøbeligt ord som “lykke” og gøre til “det nye sort” og dermed gøre lykke til en opnåelig, varig tilstand. Med skrøbeligt mener jeg, at man kan betragte det som sommerfuglestøv. Gramser man på sommerfuglen, så kan den ikke flyve mere.

    • Kære Elsebeth,
      Når jeg i disse dag bruger ordet lykke, så er det hæftet på det interview jeg omtalte i fredags, hvor døende mennesker bla. ønskede, at de havde tilladt sig selv at være lykkelig.
      For mig der er lykke modsætning til ulykke. Når jeg slår op under lykke i min Politikkens nudansk ordbog, så står der at lykke er en følelse som skyldes stor glæde og tilfredshed. Det er sådan jeg betragter ordet lykke. Det er også den oplevelse, som jeg har erfaret i mit eget liv omkring lykke.
      Jeg tænker ikke lykke som noget der er muligt at opleve hele tiden. Konstant. En del af livet er nemlig også kriser, og det er dældulme svært at få øje på lykke, når man står midt i en livskrise!
      Du skal vide de næste dage, vil du også kunne læse ordet lykke her på bloggen. Uden tvivl vil ordet lykke dukke op igen og igen. Så nu er du advaret🙂.
      Jeg stræber efter mening i mit liv. Hvis du læser dagens indlæg, så vil du kunne se, at jeg slutter med et citat skrevet af et menneske, hvis liv, jeg har umådelig stor respekt for. Citatet er Viktor Frankls
      “Lykken er den tilsigtede bivirkning ved at leve et meningsfuldt liv”

      Lige en bivirkning efter mit hjerte…….

      Må din dag være god og kærlig

  6. Elsebeth siger:

    Godt så! Men når jeg tænker på lykke, så tænker jeg på den vidunderlige følelse, der er i stand til at oversvømme det hele (og ikke kun gæsteværelset!). Hvad vil du kalde den følelse? Amerikanerne har givet sig selv et problem. De fandt et skellet af et fortidsdyr og kaldte det “stor xxx”; så fandt de et, der var større og kaldte det “gigantisk xxx”, og sådan er det blevet ved. Jeg tror det sidste blev kaldt “ultrasupergigantisk xxx”. Man må ikke håbe, de finder ét, der er endnu større. Forstår du, hvor jeg vil hen! For mig er der “glæde og tilfredshed” og så det helt out of the ordinary “lykke”.

    • Kære Elsebeth,
      Tak for din vedholdenhed til at få mig til at forstå det du forstår. Jeg tror jeg er med nu………
      Som jeg læser det du skriver, så tror jeg det filosofisk vil kaldes den højeste tilstand et menneske kan nå. En slags mental fred, hvor bevidstheden om tid og rum ikke eksistere.
      Religiøst tror jeg, det kaldes guddommelige oplevelser.
      Hvad det kaldes i menig tale ved jeg ikke, men hvis jeg forstår dig ret, taler du om noget der er større end det lykke er for mig.

      Giver det mening det jeg skriver???

  7. Philip siger:

    Virkelig en god lille artikel du har fået sammenfattet og specielt statistikkerne er jo skræmmende.

    En ven og jeg har netop af disse årsager oprettet en side hvor man kan få mere information om depression og snakke med ligesindede.

    Det er skræmmende 15% og jeg kan virkelig anbefale Lone Franks “Mindfield”.

  8. Philip siger:

    Hov der blev slettet en sætning (computere altså).

    … Det er skræmmende med 15% og man kan næsten forestille sig at gå ned ad strøget og hver 6. person man møder vil opleve depression på egen krop (og endnu flere der vil komme i kontakt med det gennem familiemedlemmer…

    • Kære Philip,

      Meget smukt og fint arbejde du og din ven har skabt. Sender mine varmeste anbefaling om besøg på jeres side, hvilket jeg også anbefaler i dagens blog indlæg. Håber rigtig mange mennesker vil benytte sig af det.
      Du har så ret.
      Tallene er skræmmende.
      Rigtig rigtig mange mennesker er berørt af depression, når vi også tager de pårørende med.

      Vi har alle et ansvar. Har vi ikke?

      TAK for det du og din ven bidrager med

  9. Elsebeth siger:

    Ja Mie, du er helt med, og tak for det!

    Jeg synes det er mærkeligt/uforståeligt: Alle synes, det er så synd for ham eller hende, der har fået et kompliceret benbrud og må humpe af sted. Alt for mange har ikke sympati, omsorg og støtte til dem, der har fået et kompliceret brud på sjælen (eller hvor nu det sidder). Er det mon angsten for, at det skal overgå dem selv, og at de selv vil komme til at mangle hjælp og støtte?!

  10. […] Blot i Danmark, bliver der spist sådan cirka 450.000 lykkepiller  […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s