Er lykke et valg 4? Dele af min helt personlige historie

Posted: 8. februar 2012 in Ikke kategoriseret

Jeg vil ikke trætte dig med mine vilkår, og hvilken familie dynamik jeg er opvokset i.
Følgende er alene ud fra mit perspektiv og mine oplevelser!
Dette er min historie. Mit liv. Mine valg. Min vej ud af depressionen.
Det er vigtigt for mig at pointer, dette er ikke et udtryk for den eneste mulige vej.
Du ved bedst, hvilken vej der er god for dig!

Jeg advare dig.
Dette er langt.
Ærligt.
Delt hudløst fra det inderste af mit hjerte.
Hvorfor?
Jo, det skal jeg sige dig,
hvis blot et eneste menneske i hele denne verden,
kan finde håb, mod, inspiration eller andet ved at læse min historie,
så ved jeg, at min smerte på ingen måde er menigsløs…………..

En smuk sommerdag i maj ankommer jeg til verden. Året er 1967.
Min bror er ikke særlig begejstret. Hvad skal han med en tøs? Han vil heller have en bror.
En han kan lege røver og soldater med. Min far er ovenud lykkelig. For sin lille pige.
Min mor derimod, synes jeg er noget af det grimmeste.
Hun får kvalme bare af, at se på mig i den første tid.
I dag vil vi kalde det en fødselsdepression.

Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg følt angst.
Angst for mørke.
Angst for at min mor skal forsvinde,
og aldrig komme tilbage.
Til mig.
Jeg har grædt mig selv i søvn.
Mange gange.
Fordi jeg er bange for at blive forladt.
Selv som teenager er jeg bange,
for at være alene hjemme.
Om dagen.
Jeg har det som om, noget ondt puster mig i nakken.
Kan ikke få øje på det.
Jeg fortæller aldrig nogen om det.
Om angsten.
Går med det alene.
Prøver at få den til at forsvinde.
Angsten bliver min følgesvend.

Som barn er jeg meget afhængig af min mor.
Da jeg er teenager, vender jeg rundt på en nat.
Jeg holder min mor ude.
Væk fra mit liv.
Jeg er bange for, at hun opsluger mig.
Så jeg adskiller mig ved at tage afstand.
Hvilket jeg sådan cirka gør i 25 år.
Ulykkeligt, ja.
Fordi jeg ikke kan finde ud af andet.

Desværre bringer jeg min afhængighed med ud i livet.
Vender den til mænd.
Kan ikke finde ud af kun,
at være
MIG.

Jeg har altid haft det smukkeste billede af kærlighed.
I mit indre.
I virkelighedens verden ser billedet grufuldt anderledes ud.
Jeg er dog overbevist om, at kærligheden findes.
Derude et sted.
Søger og søger.

Det går ikke så godt.
Faktisk slet ikke.
En dag går det helt galt.
Jeg ved det.
For jeg kan slet ikke finde mig selv.
Er blevet fuldstændig væk.
Jeg er så ulykkelig i mit indre,
at jeg næsten ikke kan holde sammen i det ydre.
Jeg er tynget af skyld og skam,
mest for det vidnesbyrd jeg er for min søn.
Jeg ved, jeg må gøre noget.
Noget nyt,
som jeg ikke har prøvet før.
Det er det mindste jeg kan gøre.
For min søn.
Og mig selv.
Jeg ved også at piller ikke er vejen.
For mig.

Jeg sætter mig et mål.
Vil finde mig selv.
Have mig selv tilbage.
Jeg vil hjem.
Til mig.

Jeg gør følgende, for mig, 3 afgørende ændringer i mit liv:

  1. Har i flere år ønsket at tage en terapeutisk overbygning på min socialrådgiver uddannelse.
    Det skal være nu. Jeg starter på en 5-årig terapeutiske efteruddannelse.
    Lige fra starten kaste jeg mig selv og mit eget liv ind som indsats.
    Jeg har intet at miste.
    Jeg græder mig bogstaveligt igennem de første 2 år.
    Efter 5 år, er jeg, og hold nu fast
    eksamineret eksistentiel psykoterapeut på eksistens filosofisk grundlag
    (her må der gerne smiles🙂
  2. Jeg vælger samtidig at gå i hard core egen terapi.
    Her erfarer jeg på den helt hårde måde, hvad mine gulvbrædder er lavet af.
    Stille og roligt bygger jeg mig selv og mit liv op.
    På ny.
  3. I næsten to år (stort set) holder jeg mig fra forhold til mænd.

Åhhh jo, det er hårdt. På den helt igennem hæslige måde.
Ikke meget at smile af.
For slet ikke at tale om at grine,
hvilket er ikke eksisterende.
Nej, det er mere hen al la kampgrådsagtigfosterstillingshulketure.
Og dyrt er det også.
Kan købe et fint lille hus.
For de samme penge.
Langt ude.
Syd på.
På Lolland et sted.
Hvad skal jeg med et helt hus,
hvis ikke jeg er hjemme?
I mig selv!

Jeg fortryder intet.
Det er det hele værd.
Da jeg er færdig med de første fire år af uddannelsen,
og jeg skal evaluer mig selv,
for undervisere og medstuderende,
så græder jeg igen.
Så meget at det næsten ikke er til at forstå, hvad jeg siger.
Denne gang græder jeg af lykke.
Mit projekt er lykkedes.
Jeg er hjemme.
I mig selv.
Igen.
Det er så STORT
Større end noget ord kan beskrive.
Ja, nu græder jeg næsten igen………
Ikke nok med det.
Livet er godt.
Det giver mig en gave.
Den største af alle.
En kærlighedsgave.
Virkeligheden overgår mine bedste drømme.
Det er nu snart 6 år siden, at Claus på sin stille og rolige måde
lister sig ind bag mig.
I køen på Langelandsfestivalen.
En helt anden smuk autentisk kærlighedshistorie.
Også fra det virkelig liv.
Levet af mig!

Jeg har forsat til tider depressive tendenser.
Det kommer dog sjældent til udtryk.
Men jeg bærer rundt på et æseldyr inde i mig.
Hvilket bla. betyder at jeg nogen gange forsat er en være tudemikkel.
Forskellen er at jeg accepter, at sådan er det for mig.
Jo mere jeg giver mig selv plads og lov til,
at jeg har det, som jeg har det,
jo hurtigere går æseldyret i dvale, igen!

Jeg tror på tro, håb og kærlighed.
Størst af alt er kærligheden.
Ikke mindst kærligheden til mig selv………..

Fra det inderste af mit hjertes dyb,
ønsker jeg at du må finde din vej.
Den vej der giver dit liv mening, håb og glæde.
Den vej, hvor du er tro mod dig!
Du skal vide,
du fortjener det!

Jeg vil slutte for nu med et citat fra endnu et beundringsværdigt menneske
“Lykken er den tilsigtede bivirkning ved at leve et meningsfuldt liv”
Skrevet af en mand, som har mistet sin hustru og hele sin nærmeste familie i en
koncentrationslejr. Han selv – Viktor Frankl har overlevet tre år i koncentrationslejr,
hvilket blot overbeviste ham om, at lidelse også har en mening…………

Jeg ved ikke med dig???
Men hvis den kære Viktor kunne finde mening i noget så grusomt, ødelæggende og destruktivt,
som ovenstående så giver det dældulme håb.
Til at tro.
Det er muligt at finde mening.
Selv i livets aller aller sværeste skyggesider.
Også for mig…………

Dette er skrevet i kærlighed og taknemmelighed 
Mie

Kommentarer
  1. Anita siger:

    Og det er læst med respekt, taget ind med kærlighed og modtaget med taknemmelighed. Der var virkelig mange følelser tilstede i dit indlæg og selvom noget i mig fungerer som et stødabsorberende panser, så kommer jeg ikke udenom den klare genkendelse i dele af dit skrevne billede.

    Af hjertet Tak for en smuk historie, Mie❤

    • Tusind tusind tak Anita.

      Dine ord varmer mit hjerte……….

      For lyst til at skrive, at nogen gange kan det være godt at have et beskyttende panser omkring sig, til at passe på sig. Det kan være meget voldsomt at tage alt ind på en gang!

      Alt det bedste til dig

  2. Madame siger:

    Åh Mie, det var gribende at læse. Tak fordi du deler din historie med os herude. Jeg tror, vi er mange, der genkender noget fra vores eget liv. Det er så flot, at du tog tyren ved hornene og fandt frem til tro, håb og kærlighed. Størst af alt er kærligheden. Ikke mindst kærligheden til os selv………..

  3. Marie siger:

    Du lægger virkelig dine følelser for dagen, det er stort, at du deler dem med os.
    Det er så flot, at du har fundet dig selv, og at du nu kan styre dit æseldyr. Jeg har læst et sted….først når man “elsker” sig selv, kan man elske andre. Ja, kærligheden betyder SÅ meget i livet, det skal man huske på til alle tider.
    Tak for din historie, Mie.

  4. Eva Maria Nielsen siger:

    Tak, fordi du er så ærlig. Jeg genkender meget…God vandring fremover og jeg vil helt sikkert en dag fortælle dig lidt om min historie.🙂

    Eva Maria

  5. Tina siger:

    Skønne dejlige Mie. Tusind tak for dine ord – som altid rører de nogle dybe lag i mig. Jeg genkender meget, og jeg får håb fordi du viser vejen videre frem.
    Tak for dig🙂

  6. Tina siger:

    Tusinde tak du deler og lukker mig ind bag bloggen. Fandt skræmmende megen genkendelse i din historie, og det kan nogen gange være skræmmende og samtidig ganske rart.
    Kan kun takke..

  7. Tak Tina, fordi du deler at du kan bruge genkendelsen til noget i dit liv. Det gør mig glad.

    Kh Mie

    PS: Har været inde på din blog. Har problemer med at skrive på blogspot, så kan desværre ikke give dig en besked der

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s