Hverdagens komme………

Posted: 21. februar 2012 in Ikke kategoriseret

I går vågner jeg med oplevelsen af,

at det er weekend!

Der går ikke længe før den skindbarlige

sandhed går op for mig.

Sådan er det ikke.

Nej, jeg var havnet lige midt i hverdagen.

Ikke fordi der er noget i vejen med

hverdagen.

Overhovedet ikke.

Den er altid velkommen med

sin egen struktur og

forudsigelighed.

Bare ikke sådan helt

i går.

Nu er dagen i dag.

Ugen er for alvor sat i gang.

Allerede sat sine egne

hverdagsagtige spor.

Velkommen til hverdagens komme.
Må din dag være god
midt i dine hverdags gøremål.

Kærlige hverdagsagtige hilsner
Mie

Kommentarer
  1. Madame siger:

    Straks hører jeg Dan Turèlls kendte og smukke “Jeg holder af hverdagen” for mit indre øre.
    Ønsker dig en dejlig en af slagsen, Mie …

  2. livsmod siger:

    Jeg holder af hverdagen
    Mest af alt holder jeg af hverdagen
    Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
    der alligevel ikke er helt så kendt..

    Det er sandt, og selvom jeg har brugt den i mere end én prædiken, så skal jeg stadig huskes på det fra tid til anden. Tak mie!

  3. Marie siger:

    Jeg holder også af hverdagen, og jeg holder af Dan Turells fabelagtige legen med ord, så de skaber smukke billeder for det indre blik. Jeg har tidligere læst meget skrevet af ham. Det fik fornyet kraft, da Sille på 13år i forbindelse med sin konfirmation skulle skrive stilen: Min sidste tur gennem byen inden min konfirmation. Den skulle skrives a la Dan Turells..En sidste tur gennem byen. Jeg begyndte igen at se efter bøger fra hans hånd. Pludselig stod jeg med en bog i hænderne på biblioteket:
    I livets strøm af Chili Turell. Den bog er nu købt og blevet en kær ejendom for mig. Ja, læst flere gange nu. I den fandt jeg en sætning som Chili Turell var faldet over i Kahlil Gibrans Visdomsbog “Sand og Bølgers Skum”. Netop den sætning har givet mig en indre ro og forståelse. Jeg er ikke sådan at stoppe, så nu står Kahlil Gibrans lille bog på min hylde -købt genbrugs.

    Også kærlig hverdagshilsen til dig Mie.

  4. Kære Madame, den der Turell må jeg lige have fat på ved lejlighed.

    Kære Livsmod, skønt at du nogen gange prædiker om hverdagen. Jeg holder meget af, når Biblens budskab kommer ned i et hverdagsagtigt gear og er til at forstå for et helt almindelig menneske, som jeg.

    Hold da helt op, kære Marie, nej du er sandelig ikke helt til at stoppe, og hvor er det inspirerende at læse.

    Tak til jer tre kære damer , for jeres bidrag🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s