At være adopteret

Posted: 9. marts 2012 in Ikke kategoriseret

Jeg er ved at skrive min hovedopgave på
en diplom uddannelse i Børn og Unge, og
jeg skriver om adoption og tilknytning.

Jeg er helt der nede, hvor jeg kikker på
den spæde start i livet. Der hvor evnen til
tilknytning starter. Den evne og det
tilknytningsmønster barnet får bliver
skabt imellem barnet og dets omsorgsperson.

Dældulme spændende

Tankevækkende

Skræmmende

Men også håbsfuld
og indsigtsrigt.

Og noget siger mig, at det kræver en hel
del at være adoptivforældre og ikke
mindst at være et barn der er adopteret!

Jeg føler mig på en ganske særlig
måde beriget af at skrive denne opgave!

Tilknytningen skabes normalt
igennem barnets første leveår.
Når den første tilknytning har så uendelig
stor betydning, så er det fordi det viser noget om
det lille menneskes fremtidige evne til
at knytte bånd og dermed skabe relationer i fremtiden.
Med andre ord tilknytning er essentielt for relation!

Hvad betyder det egentligt for et lille barn,
at blive forladt af sine biologiske forældre?

I min opgaveskrivning er jeg ikke
stødt på teoretikere eller andre der
udtaler det bedre end Eva Marias
lille søn, som til sin kammerats
svar på, om han havde meget det,
hvor han kom fra, svarer

“Jeg mistede alt.”

Jeg kan roligt skrive, at de ord
er gået lige ind i mit hjerte
med direkte connection til min
mave, som sender signaler til mine
tårekanaler!

Et adoptivbarn mister alt!

At miste alt er også starten på et andet
liv end det oprindelige.

Heldigvis er det ikke for alle, men for nogle
mennesker kan det betyde en
hel del sårbarhed i livet.
Sårbarhed der kan være svært at forstå
for omgivelserne for den er jo ikke lige
til at få øje på.

Eller føle på

Nej, sårbarheden er det enkelte menneskes
erfaringsgrundlag og ligger lageret i kroppen.

For nogen kan sårbarheden medfører ensomhed

Andre skader sig selv

Eller andre

Nogen stirre ud i luften

Uden at se

Nogen får angst

Depression

Tager stoffer
Eller drikker alt for store mængder alkohol

Andre igen lukker døre, som kan
være så ufattelige svære at åbne igen

Alt sammen for at dulme sårbarheden.
Den indre ubeskrivelige smerte

Mon ikke alle mennesker har en portion sårbarhed
i livet? Det tror jeg.
Heldigvis er ovenstående i den hard core udgave
og ikke for alle (heller ikke alle adopterede),
men desværre en del af hverdagen
for mange mennesker adopteret eller ikke adopteret.

Hvilke tanker gør du dig om sårbarhed???

Inden du smutter videre i livet, så husk
hvis du har børn

Kik dem dybt i øjnene

Overøs dem med din kærlighed

Kys og kram, så længe du må………

Og uanset alder fortæl dem hvor uerstattelige og
betydningsfulde de er, for dig!

Jeg lover dig, du vil ikke fortryde…………

Må kærligheden puste på de brudte sår
og hele sjælens ar. For størst af alt er
KÆRLIGHED

Kommentarer
  1. Madame siger:

    Det må være utrolig givende at fordybe sig i adoption og tilknytning, som du gør i din opgave, Mie! Og det minder mig om de gribende udsendelser Sporløs, der har været sendt nu i en årrække på DR1 med mellemrum. De bedste af dem går lige i hjertekulen og er uforglemmelige.
    Ha’ en dejlig dag!

  2. Domus siger:

    En varm tak for, du deler din indsigt med os.
    Jeg har tilladt mig at gemme dit indlæg på min PC for at kunne vende tilbage til det.
    Håber, jeg får din tilladdelse til det.
    Som Madame skriver, kan mange af disse “forladte” meneskers skæbne gå lige til hjertet på én.
    Gode hilsener til dig fra
    en ikke kun Domus

  3. Så sandt, kære MIe. Før jeg adopterede var jeg bange, om jeg kunne rumme det savn mit barn havde lidt. Jeg ved stadigvæk ikke, om jeg kan, men jeg kan prøve at udholde smerten sammen med ham. Dog er jeg overbevidst om, at uanset, hvordan vort liv “bærer sig ad” og hvilke startbetingelser vi har fået, så kan kærligheden hele alt. Så jeg er en af de mamas, som kysser og krammer livet løs og heldigvis elsker junior det. Han har lige kysset mig i søvn…”Ej, det var panden!”, da han ikke ramte min mund in mørket. “Jeg skal prøve en gang til…” Ø, det var kinden….Mama, en gang til….” God weekend, kære Mie!

    • Åhh hvor er det skøn læsning Eva Maria, jeg kommer helt til at længes efter at min søn igen er helt lille og har brug for at kysse sin mor…………

      Jeg ønsker jer så meget en kærlig dag hjemme i jeres lille familie

  4. Marie siger:

    Det kunne virkelig være spændende at læse din opgave om adoption og tilknytning!
    Mie, kan jeg finde din mail adresse et eller andet sted? Jeg har noget at fortælle om min niece, der kom her til Danmark bare 3mdr. gammel. Det er ganske tankevækkende for mig, når jeg læser dit indlæg her,

    • Kære Marie,

      Jeg har sendt dig en mail til den mail adresse du har oplyst her. Lad mig vide hvis den ikke er kommet igennem til dig.

      Glæder mig meget til at læse, hvad du har at berette. TAK

      Ønsker dig en god dag.
      Kærligst Mie

  5. Line Ballisager siger:

    Kære Mie

    Som voksen adopteret og i en søgen på svar på min uforklarlige og alligevel ikke uforklarlige angst for at miste, faldt jeg over din blog og især dine kommentarer om, at du er ved at skrive en opgave/afhandling om adoption og tilknytning – og det gjorde mig nysgerrig efter at høre, hvilket fokus din opgave har og om det er muligt at læse den, når du er færdig. Jeg er nemlig dansk adopteret og det er meget svært at finde læsestof og materiale om det at være adopteret fra Danmark. Mange af vores udfordringer er selvfølgelig de samme, men der er alligevel en forskel (min kusine er koreansk adopteret).

    På forhånd tak for din tilbagemelding.

    Venlig hilsen
    Line

  6. Kære Line,

    Tak for din kommentar. Jeg vil sende dig en mail en af dagene, men her får du lige et hurtigt svar.

    Mit fokus i opgaven er kort fortalt adoption, tilknytning, relationer og hvad det kan fører med sig af sårbarhed – eksempelvis angst som du beskriver. Jeg adskiller ikke det at være dansk eller udenlandsk adopteret. Alle mine interview personer er udenlandske og de har haft forskellige tilknytningsmønstre.
    Jeg vil meget gerne høre om dine tanker omkring, hvad du ser der er forskelligt fra dansk og udenlandsk adoption udover kultur forskelle.

    Måske kan du får noget ud af at læse dele af min personlige historie? Du kan finde det under Mie bag bloggen. Jeg har selv lidt meget af angst for at miste. Den forsvinder nok aldrig helt, men i dag er det mig der styrer og ikke den………

    Håber du kan bruge det jeg har skrevet til noget.
    Du høre fra mig snarest.

    Må din dag være god,
    Kh Mie

  7. […] har jeg sat mit sidste punktum i den eksamensopgave, som jeg har rodet rundt med de sidste mange […]

  8. Julia siger:

    Hej Mie, er det muligt at laese din opgave om adopterede og tilknytning? Jeg har kontakt til flere adopterede der har eller har haft store udfordringer m deres adoptivfamilie. Jeg selv har ophævet adoptionen og kender flere der har ophævet deres adoption (i et tilfaelde har adoptivforaeldrene ophævet !).
    Der er tilsyneladende nogle problemer der aldrig rigtig bliver talt om, hverken i adoptivfamilierne, blandt de adopterede eller i samfundet for den sags skyld.

    Ser frem til at hoere fra dig. Hilsen Julia

  9. Kære Julia,

    Du må meget gerne læse min opgave. Jeg sender den til dig.

    I opgaven har jeg ikke berørt ophævelsen af adoption, jeg forsøgt undervejs i min skrivning at se, hvad jeg kunne finde om det, men fandt ikke meget andet end et par artikler. Som du selv skriver, er det nok ikke det tema der bliver skrevet mest om, hvis du har lyst, vil jeg meget gerne høre om dine erfaringer.

    Kh Mie

  10. Louise siger:

    Hej
    Jeg faldt over din blog, da jeg selv er adopteret og ofte søger lidt svar eller sparring på hvordan jeg har det. Det er meget rammende det du skriver ang. at miste, svigt osv. og dejligt at læse, da man nogen gange føler sig lidt alene, når andre ikke kan forstå det. Så vil bare lige sige TAK fordi det har hjulpet mig at læse din blog :o) MVH Louise

    • Kære Louise,

      Tak for din opmundtrende kommentar.
      Det glæder mig så meget, hvis du oplever, at mine ord kan være en støtte for dig.
      og det gør mig trist at læse, at du oplever, at du til tider føler dig alene.

      Alle mennesker har brug for at blive rummet, som det menneske man er.
      Sender dig kærllige tanker – Mie

      Ps. Jeg har flere gange forgæves forsøgt at ligge en kommentarer til dig på din blog.
      Det er desværre ikke muligt. Jeg har ofte det problem med blogspot.
      Beklager

  11. Louise siger:

    Hej igen, må jeg lave et link til denne side på min blog? :o) MVH Louise

  12. […] mit faglige studie har jeg været dybt nede og studere, hvad det lille menneske har brug for i sin relation for at […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s