Når glæde og sorg følges ad

Posted: 2. august 2012 in Ikke kategoriseret

Jeg har lige læst Fernando Savaters bog “Tanker fra en kannibal”.
Det er en let forståelig filosofisk bog, som han har skrevet til sin teenager søn.

Jeg har læst med i forsøget på at blive klogere på livet, mig selv og ikke mindst
en stor og dyb sorg, som jeg forsøger at få integreret i mit liv.

Når sorgen fylder er det så let at lade sig overrumle. Af den. Sorgen kan så let som
ingenting fylde det hele. Det er gået op for mig, at når jeg lade min sorg styrer,
så frarøver den mig friheden til at være glad.

Det er vigtigt at give sig selv lov til at mærke sin sorg. Sørge. Lade den fylde. Være i den.
Mærke hvad den gør ved en. Det er også vigtigt ikke at lade sorgen blive ved med
at fylde. Det hele. At få sorgen integreret i livet, så der også bliver plads til glæden.
For glæde skaber liv. Frihed. Lethed. Og ikke mindst lysten og troen på livet…………

Nu skal du høre hvad Fernando Savater, mener om glæden

“Det højeste vi kan opnå er glæde.
Alt, hvad der kan give glæde,
er berettiget, og alt,
hvad der fjerner os fra glæden,
er galt.”

Hvis du som jeg mærker sorg i livet,
må du så midt i det hele,
mærke blot et lille touch af glæde.
Må glæden på sin egen særlige måde,
smelte sig sammen med din sorg,
og på den måde støtte dig til med tiden,
ikke blot at være blivet klogere, men også
gladere og mere fri.

Vid du fortjener det…………

Kommentarer
  1. livsmod siger:

    Nyt Look! Nice😉

    Sorgen er en underlig fætter, så altopslugende og alligevel nogle gange svær at sætte fingeren på. At have overskud til at integrerer sorgen, tage vare på den er store sager.

    Jeg møder sorgen i mange former på mit job, ofte så oplever jeg folk flygte fra den, benægte den, vide den – men ikke føle den og enkelte gange så ser jeg folk overgive sig og være i den – fra tid til anden.

    Din filosof har ret, spørgsmålet er så om vi som postmoderne mennesker er står stille længe nok til at mærke glæde eller sorg, før det rammer os som en boomerang eller vink med en vognstang.

  2. Madame siger:

    Tankevækkende og smukt indlæg, Mie – tak! Jeg må have fat i Fernando Savaters bog.

  3. Kære Livsmod,

    Meget meget interessant spørgsmål du stiller. Er vi postmoderne mennesker overhovedet i stand til at være stille og nærværende længe nok til at mærke glæde eller sorg?
    Jeg gør mit bedste for at være det…………..

    Tak, kære Madame.
    Ønsker dig god læselyst.

    Kh Mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s