At være sit indre selv

Posted: 11. oktober 2012 in Ikke kategoriseret
Tags: ,

Egentligt burde det være en super let sag,
at være den man er. For hvem i himlens
navn skulle man ellers være?

Ikke destro mindre er vi rigtig mange der
kæmper bravt for at finde tilbage til
sit indre selv. SIT oprindelige jeg.
Den bedste udgave. Af sig selv.

Selvet bliver grundlagt i opvæksten. Det er
i samspillet med vores forældre, søskende og
andre vigtige personer vi får styrket vores selv,
eller det modsatte. Det er her skitserne til
vores eget selvbillede bliver tegnet. Den selv-
opfattelse som bringes med ud i verden.
Senere i livet.

Carl Rogers var psykolog og udviklede
en af de mest betydningsfulde teorier
om selvet. Han studerede, hvad der forhindrede
hans klienter i at have et positivt selvbillede
og dermed samtidig forhindrede dem i at
opnå deres fulde potentale.
Carl Rogers påstod, at de fleste mennesker havde
problemer med at acceptere deres egne medfødte
positive følelser af værdi.

Nu skal du høre …………

Ifølge Carl Rogers har ethvert menneske stort
behov for accept af at andre kan lide og
respektere det.
Børn har brug for betingelsesløst kærlighed.
De børn der får det får et sundt selvbillede,
og en følelse af at føle sig værdifuld.

Børn der opvokser med betinget kærlighed.
En kærlighed der er betinget af opførsel og
præstationer og straf får et selvbillede af, at man
skal gøre sig fortjent for at få accept og kærlighed.
Altså barnet har ikke værdi i sig selv. Hermed
lærer barnet også at føle en begrænset kærlighed.
Til sig selv.

Måske noget langhåret………….

Jeg vil gerne være den første forældre.
Der melder mig på banen.
For jeg må i tilbageblik erkende, at jeg
langtfra altid har formået at kikke på min egen søn
med accept og kærlige øjne .
Jeg har ikke altid formået, at respektere ham for den, han ER.
Ikke altid formået at give ham kærlighed. Uden betingelser.

Det er ikke skrevet med stolthed.
Til gengæld er det sandt.
Desværre.
Heldigvis er det aldrig for sent,
at finde tilbage til sit indre selv. Og med sit
fulde potentiale give kærlighed til sit barn.
Som måske i mellemtiden er gået hen og blevet voksen.
Ubetinget.
KÆRLIGHED.
For den DU ER.

Og nu du er igang, så husk lige kærligheden.
Til dig selv.
Bare fordi du er DIG

Reklamer
Kommentarer
  1. Tina siger:

    Det enkle er ofte det svære. Det simple kommer vi til at overse. Det banale nedgør vi. Det følsomme kalder vi sentimentalt – eller langhåret… 😉
    Livet ER enkelt, det er simpelt, – det er både banalt og sentimentalt. Vi forkludrer det bare for os selv. Vi bliver født, vokser op og så dør vi. Forhåbentlig blev vi elsket, sådan at vi ikke kan lade være med at elske andre. Eller også blev vi ikke elsket – nok, og så blev vores liv omstændigt og bøwlet. Hmm…og allerede her er jeg på vej ind i det komplekse. Så jeg stopper og siger: Jeg har heller ikke været den mor, der altid formåede at elske mit barn betingelsesløst; jeg har tilgivet mig selv og elsker nu hende og hendes barn dobbelt op!! Og det er godt. Punktum.

  2. Kære Tina,

    Hvor smukt skrevet. Og tilgivelse skal der til.

    Det gode ved børnebørn er også, at man får mulighed for endnu en chance. Til at gøre det som ikke lige blev gjort i først omgang………….

    Helidige din datter. Og ikke mindst dit barnebarn.

    Kærligst Mie ❤

  3. […] er det det der sker i den terapeutiske samtale. Du bliver mere og mere den du ønsker at være i samspil med, at du accepter at din virkelighed er som den er. Så ønsker du forandring i dit liv, […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s