Hvordan ser dit forhold ud………….

Posted: 26. oktober 2012 in Ikke kategoriseret

Viste du at flere små børn er begyndt at have spiseforstyrelser,
grunde manglende sund tilknytning til deres omsorgsperson?

Det er bestemt ikke noget nyt. Det nye er at der er kommet mere
fokus på at hjælpe dem der har svært ved at skabe en
sund tilknytning til deres barn. Heldigvis. Og TAK. For det.

Det er dældulme gode nyheder, fordi det lille barn er født
til at indgå i relationer med andre mennesker. Hvis barnet
ikke får skabt en sund tilknytning har det afgørende virkning
på barnets fremtid. Denne første tilknytning som ofte
er til moderen har indflydelse på barnets fremtid i to
meget væsentlige retninger

  • Indflydelse på forholdet til andre mennesker
  • Indflydelse på forholdet til sig selv

Det betyder at hvis du går og bøvler med at bevare eller skabe relationer
til andre mennesker, og eller har meget svært ved at være dig selv,
så kan du med stor sandsynlighed få noget ud af at kikke nærmere
på den tilknytning du har haft i din opvækst.

Her får du tre livgivende ord og en lille øvelse,

Kærlighed

Accept

Rummelighed

Hvor meget kærlighed. Accept. Rummelighed.
Giver du. Til dig. Selv.

Meget meget tankevækkende ikk…………….

Må din dag bringe mening.
For dig.

 

Advertisements
Kommentarer
  1. Tina siger:

    Kære Mie,

    Det er vist en livslang læring – ihvertfald for mig. Nogle dage går det fremragende, og jeg er helt tilfreds med mig selv; synes jeg er et menneske, som jeg gerne selv vil være venner med – og andre dage, har jeg mere lyst til at gemme mig og hvor jeg alt for nemt bliver ‘ramt’ af andres valg og fravalg – særligt når de fravælger mig…

    Jeg oplevede det sidste for et par uger siden. I mange år har jeg kendt Martin og Marianne (det hedder de ikke i virkeligheden) Vi har haft en del med hinanden at gøre – særligt før hen. Særligt Martin og mig; vi delte (sammen men nogle andre) vores passion for teater og havde det helt vidunderligt og meget morsomt sammen 🙂
    Vore teatertid blegnede efterhånden, og der gik længere og længere imellem, vi var sammen. De senere år har jeg sørget for, at vi i et mindste var sammen een gang i december; en dag hvor jeg med mit kor synger julen ind i den nærliggende kirke, og hvor en flok af mine musikglade venner (heriblandt M&M) efterfølgende tager hjem til mig og spiser sammen. En dejlig tradition, hvor jeg var glad for at Martin og Marianne og jeg da i det mindste var sammen.

    For et par uger siden hørte jeg så, at ‘de andre’ teatervenner var inviteret til Mariannes runde fødselsdag; de skulle være omkring 70 mennesker; – jeg mærkede et stik i maven….
    Jeg var ikke indbudt.

    Lige der var det vigtigt, at jeg huskede mig selv på, at JEG ER EN GOD VEN, om ikke for Martin og Marianne længere, men for andre og for mig selv! Og ja, jeg har ledt efter svaret på hvorfor det skete, men har valgt at lade det ligge og blot konstatere, at livet bevæger sig fremad, og der er en tid til alt.
    En tid til at dele og en tid til at skilles. Og lige der lægger jeg armene kærligt om mig selv.

    Knus til dig kære Mie,
    Tina

  2. Kære Tina,

    Hvor er det smukt at du deler din proces. Det er så afsindigt let at pege alt indad og føle at det er en selv der er noget galt med. Ved det kræver styrke at stå ved sig selv.
    Du er i sandheden en god ven. For mig.

    Ja, en tid til at dele. Og en tid til at skilles. Det er også en del af livet.

    Hvor er det kærligt at du ligger armene omkring dig selv. Det vil jeg huske……….

    Kære Tina, tak fordi du deler ❤

  3. livsmod siger:

    Det er en dejlig øvelse! Kærlighed – accept – rummelighed, der er så meget sandhed i disse ord, men lære man det ikke hjemmefra, så er der så meget kamp for at få dem på banen selv.

    Selvom jeg ikke for så længe siden oplevede en flok præster fnyse hånligt ved udsagnet om at vi i dag giver vores barndom skylden for vores voksne spittethed, så giver jeg dig så meget ret i at det er i de første relationer vi lære – måske ikke alt, men så meget grundlæggende, at når dét går galt, så er det nok der man skal se hen.

    Det der med ikke at vende alting indad, det er noget nyt for mig. Men hvor er det dog en befrielse at kunne tænke det og også handle på det.

    Når jeg får børn, gir du så et Kursus Mie? ❤

  4. Kære Livsmod,

    Ja, ikke at have kærlighed, accept og rummelighed med fra starten kræver i den grad benhårdt arbejde. Udholdenhed. Viljestyrke. Mod. Og ikke mindst kærlighed, accept og rummelighed i særdeleshed fra en selv, men også fra sine nære omgivelser. Med andre ord det er ikke sådan bare lige…………

    Jeg er selv mor. Jeg må i sandheden se i øjnene, at jeg langt fra altid har været den bedste til at rumme og acceptere min egen søn, da han var mit lille barn, som jeg skulle passe på. Hvor ondt det end gør, så tager jeg ansvaret på mig. Selvom det engang imellem er svært, så gør jeg mit ypperste for i dag at give ham det, som jeg ikke altid formåede, at give ham den gang. Min søn er mig en god lærermester!

    Tak for dine smukke ord. Jeg vil heller end gerne støtte dig i din morrolle ❤

  5. […] Heldigvis er min mands arme lange nok til at nå hele vejen rundt om mig, og der finder jeg ro og styrke, der har jeg slået rødder og der har jeg hjemme. Der kan min lille såret pige og mit voksne jeg (og alle de andre) blive mødt med accept, rummelighed og kærlighed. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s