At turde elske………….

Posted: 25. marts 2013 in Ikke kategoriseret
Tags: , ,

Idag er det grå mandag. Jeg har tændt et enkelt starinlys, og
lytter til Sørens Huus rolige, dybe og melankolske tekster.
Imens triller tårene ned af mine kinder.

Jeg har elsket. Og jeg har mistet.
Mit hjerte græder. Min sorg er stille.
Og helt igennem ægte.

I går var jeg akut på vej hjem til Danmark.
Jeg var forberedt på, at denne rejse
ville være sidste gang, jeg så min
elskede, mest bløde og kærlige Mullekat.
I live. Jeg nåede aldrig Danmark.
Den søde Mullekat tog sit sidste åndedrag
i går formiddags. Omgivet af den mest
kærlige familie der har været hans plejefamilie
igennem de sidste 5 år.

Nu tænker du måske. Nå, er det bare en kat?
Sådan var det ikke med Mullekatten.
Han var ikke bare. Noget som helst.
Mullekatten var et levende bevis på, at størst
af alt er kærlighed. Han havde dårligt hjerte,
og fik dagligt hjertemedicin.
Ifølge dyrelægen skulle han havde været død. For mange år siden.

Mullekatten havde ikke sådan tænkt sig at dø. For han havde
hele to familie der elskede hans smukke kattevæsen. Højt.
Mullekatten havde en særlig evne til at få al den opmærksomhed.
Omsorg. Og kærlighed. Præcis som han ville have det.

Mullekatten ikke blot gav mig en masse. Han lærte mig også
en hel del om kærlighed. Om at turde give slip. Uden at miste.

Når jeg kom til Danmark, kom Mullekatten altid hjem til mig.
Det tog kun et øjeblik, så var det som om, at vi havde været sammen igår.
Han følte sig hverken svigte. Forladt. Eller forudrettet.
Han var kærlighed. Glæde. Og tryghed.

Det bliver tomt at komme hjem til det lille Noa hus. Nu.
Aldrig mere se ham løbe glædesfuldt på marken.
Lege tag fat med musene. Aldrig mere havde ham liggende
spindende på min mave. Aldrig mere falde over ham, fordi
han om morgnen spæner hen til døren for at komme ud.
Aldrig mere røre ved hans sorte smukke pels.
Aldrig mere…………..

Hvis der overhovedet findes nogen kattehimmel,
så befinder Mullekatten sig der.

Uanset hvor ked af det jeg er lige nu, så er jeg
taknemmelig for, at jeg turde elske. For hvor har han
givet mig ufattelig meget. Ham min søde elskelig Mulleuldtot.

Den elskede Mullekat

I kærlighed TAK

Reklamer
Kommentarer
  1. livsmod siger:

    Må man tage hunden med sig ind i himmelen, blev der spurgt engang. Mon ikke der er plads til alle vi har elsket i himmelen. I min fars hus er der mange boliger siger JK selv! At elske er altid at dele ud af sig selv, uanset modtageren – at sørge når vi mister, viser at vi har og kan elske og det er smukt!

  2. Lene Megan siger:

    Smukt og sørgeligt, men alligevel … Nej, der er ikke noget, der “er bare”. Ikke noget eller nogen, man elsker. Kærlighed er universal på en måde, vi slet ikke begriber. Og kærlighed til dyr, til helt vidunderlige sjæle, er ligeså stor som alt andet! Det ved jeg og det ved du og alle andre, som har elsket og er blevet elsket og værdsat af dyr, hunde, katte eller …

    Stor kram til dig, Mie, det gør mig ondt. Men han er i kattehimlen og gør det lidt smukkere og sjovere, det ved jeg bare! 🙂

  3. Deborah siger:

    Mange kram og tanker til dig. Jeg ved lige, hvordan det føles. Mistede også min elskede Garbo. Det er jo uundgåeligt desværre. Godt både han og du var elsket!

  4. Jeg forstår dig så godt Mie – en kat er ikke bare en kat. En kat har sin egen personlighed, den har også en sjæl. Jeg har haft katte i mange år, jeg elsker også katte. Min kat hedder Sally, og den er også en rigtig dejlig kat. Før hende havde vi en meget speciel kat, som hed Mille, hun var så sød og meget social, Hun sad ofte uden for vores hus og forsøgte at komme i kontakt med alle som gik forbi. Hun ville gerne gøre sig gode venner med alle både mennesker og dyr i nærheden. Engang vi var på ferie, var hun i mellemtiden blevet venner med en anden kat i nabolaget. Mille blev desværre kun 1 1/2 år, og det var en stor sorg, da vi mistede hende. For et år siden kom pludselig en lille killing gående ind i vores hus, det virkede, som hun kendte det i forvejen, hun var meget kælen og tillidsfuld, hun var hos os i tre dage. For at være helt ærlig, tror jeg Mille var blevet genfødt i hende, for hun havde Milles sjæl. Vi vidste ikke hvor hun hørte til, og jeg havde nok håbet på, at hun kunne blive hos os – men det viste sig at det var vores nabos kat. men hun kommer stadig og besøger os indimellem.

  5. Marianne Dyhrberg Cornett siger:

    Kære Mie – håber der en gang bliver plads til en ny Uldtot i dit hjerte. Du ved man siger, at når man har elsket en gang – kan man elske igen,

  6. Axel From L siger:

    Jeg er glad for,at din sorg er blevet min. Tak for det.
    At miste nogle, dyr eller personer er tungt.
    Gud skelov er der forår og sommer på vej.. ..

  7. Rosa siger:

    Hvor dejligt, at Mulle aldrig blev ‘bare’ .. ❤

  8. Fra mit hjertes dyb takker jeg dig for din omsorg og dit kærlige ord. Til mig. Over tabet af min elskede lille Mulleuldtot. Selvom mine tåre forsat triller ned af min kind, så vid at du med dine ord og nærvær, her hos mig er med til at puste på mit hjerte. Det føles godt midt i sorgen.

    Min kære søn, hans kammerat og Mullekattens ufattelige kærlige plejefamilie har sørget for, at Mullekatten har fået den smukkeste begravelse. Han jordiske rester hviler på den mark han elskede at leje tagfat med musene. Mon der er plads i himlen til at mødes med elskelige katte sjæle? Jeg håber……………

    I kærlighed. Tak for dig ❤

  9. Marianne Dyhrberg Cornett siger:

    Kære Mie – du kan i hvert fald regne med, at Mulle-katten suser rundt efter mus for fuld skrue oppe i skyerne. Der er jo et ganske særlgit sted for katte – og tykke runde mus – og der er Mulle-katten jo kattekonge ❤

    Kærligst Marianne

  10. Lene Kjeldgaard siger:

    STORT knux til dig, Mie.
    Ja, for dig var Mullekatten noget helt særligt!
    Godt du turde stifte bekendskab og venskab med den…
    varme solstrejft fra DK og mig, Lene

  11. TAK, Marianne og Lene

  12. Tina siger:

    Kære Mie,

    Når jeg læser dit skriv om din sorg over at miste Mullekatten, så mindes jeg, da jeg selv mistede min elskede kat for flere år siden. En stor og meget selvstændig perserkat. Helt sin egen og lige så elskelig… Maria elskede den kat – og de var bedste venner!! Da hun var 18 rejste hun ud i verden med sin daværende kæreste, og hun formåede at få mig til at LOVE at jeg ville holde liv i hendes elskede – og gamle ven, til hun var hjemme i DK igen.
    Sådan gik det ikke…. Fimpe som han hed blev syg og jeg var nødt til at få ham aflivet……. Av av av! Bagefter satte jeg mig til computeren, tog en dyb indånding og skrev et langt memo over det vigtigste dyr i verden og sendet til hende på mail.
    På en strand i New Zealand hulkede hun i sin elskedes arme hele dagen.

    Ole betegnede siden min mail som “En nekrolog der var en statsmand værdig” Og ja, grin bare – ingen forstår det helt, hvis ikke man har prøvet at elske så betingelsesløst – og BLIVE elsket så betingelsesløst tilbage. For det er dét dén særlige kærlighed rummer, og derfor er det så stor en sorg, når vi mister vores elskede og bedste venner.

    Ja, det bliver tomt for dig at komme ud til Noa-huset næste gang… Jeg er sikker på, at du finder en måde at mindes og huske Mullekatten netop der i huset.

    Som du siger: Størst er kærligheden ❤
    Tina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s