Dedikeret til medflyttende ægtefæller og andre modige mennesker

Posted: 9. januar 2014 in Ikke kategoriseret

I dag er det 5 år siden min søn kørte mig til lufthavnen,
og jeg begyndte min karriere som medflyttende ægtefælle.
Jeg havde sagt jobbet op, stoppet mine terapeutiske samtaler,
afleveret min elskede Mullekat i familiepleje. Og nu kom
afskeden. Til min søn.

Jeg lyver ikke, når jeg skriver at mit første step
ud af Roskilde var med oplevelse af både bævren
og eventyrlige glæde. På den ene siden frygtede jeg,
hvad der skulle blive af mig. Og på den anden side,
synes jeg at verden lå uendelig åben.

Jeg tog afsted med en fordom om, at en som mig bruger
tiden på kaffelapperas og shopping. Og for at være ærlig
så føltes det noget utrygt for mig, der har klaret mig
selv, siden jeg var 17 år, at jeg nu valgte at lade mig forsørge.

At sige ja til at være medflyttende ægtefælle er en ydre
som indre rejse som kræver alt lige fra omstillingparathed,
mod, eventyrslyst og alt det midt imellem. Som medflyttende
ægtefælle har du ansvaret for at skabe en ny hverdag, som giver
den rette mening for dig. Og du skal stå bag din ægtefælle,
og sørge for at holde styr og sammen på alt det der ikke lige
har med arbejdsmarkedet at gøre. For at en udstationering
skal være vellykket er det så ufattelig vigtigt at det bliver et vi.
Et fælles ja og en accept af en hverdag med et fundament af
en gensidig afhængighed og samhørighed af hinanden.

For 5 år siden var min værste frygt, at mit liv ville
forandrede sig så meget, at min sjæl fløj hvileløst rundt,
og ikke kunne finde hjem. Til mig selv. I dag ved jeg med
sikkerhed at så galt gik det ikke. Tværtimod har jeg fundet,
mig selv på en hel ny måde. Det er jeg så taknemmelig for.
I min bedste fordomsstil vil jeg går ud og fejre min rejse
med en kop kaffe og en af byens bedste cream bruleer.

PS: Ude i verden er der nuancer og anden kulturforståelse.
Oplevelser som du aldrig kan læse dig til. Får du nogensinde
muligheden for at rejse ud i verden, så vid jeg hepper.
På dig………

Reklamer
Kommentarer
  1. Så sandt, kære Mie, og jeg ved, du ikke har mistet dig.

  2. ❤️ Du skriver det så smukt…VI, os….i er sammen ….størst af ALT er kærligheden ❤️

  3. Tak kære Eva Maria og Jacqueline.

    Ja, størst af alt er kærlighed…….

  4. Uden trygheden i Danmark og trygheden i at tjene sine egne penge…. og uden kulturelle normer der fortæller hvad du burde gøre… Ja, så lærer man sig selv at kende, på en måde der nok ikke var muligt, hjemme i den trygge andedam! Lykke til, derude i verden!

  5. Ja lykke til Rainbow Alanya. Både i Danmark og ude i verden…….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s