Et menneske i nød

Posted: 16. januar 2014 in Ikke kategoriseret

Angiveligt har du hørt om Michael. Michael der på 5 måned ligger på et hospital på Filippinerne.
Og for at få overstået det der forsikringssnak, så kan vi godt blive enig om, at det er dumt at
tage på eventyrsrejse uden forsikring. Denne dumhed er Michael tæt på at betale med sit liv. En
meget tragisk konsekvens, som vi alle sammen med hans eksempel angiveligt lærer af. I hvertilfælde
vil jeg med sikkerhed kikke vores unge mennesker dybt i øjnene, inden de tager på nogen som helst rejse.
Og sikre mig at de har en rejseforsikring. Jeg skylder Michael stor tak for denne ekstra opmærksomhed!

To gange har jeg prøvet at stå i et fremmed land med min mand der blev alvorlig syg.
Et land med fremmed dufte. Fremmed skikke. Og andre måder at gøre tingene på. Vi havde hinanden.
Claus og jeg. Og en god rejseforsikring. Alligevel var vi bange. Meget bange.
Den ene gang fik vi af vide, at han angiveligt skulle opereres i hjernen, og hvis det var tilfældet,
så måtte han under ingen omstændigheder flyttes. Alt imens vi fik den besked skulle vi blot bøje
hovedet tilbage, og kikke op i hospitalets loft, hvor der groede mos ud af spækkerne.
Behøver jeg at skrive, at vi var rædselslagne begge to? Den anden gang var på Mount Everst – base camp,
hvor Claus fik højdesyge – vand i lungerne og trods den meget rene luft ikke kunne trække sit vejr igen før
flere dage efter, hvor flyets lufttryk var en stor lettelse for hans vejrtrækning.
Jeg overdriver ikke, når jeg skriver at det var rædselsfulde oplevelser.

Jeg kender ikke Michael, og har ingen anelse om, hvordan det er at være ham. Efter hvad jeg har forstået,
så er hans hjerte ikke længere omkranset af ribben til at beskytte det. Og selvom jeg intet begreb har om,
hvor alene og smertefuldt det må være for ham, at ligge så langt væk fra alle sine kære, så har jeg en
forstilling om, at hans indre hjerte bløder så forfærdeligt, at det i den grad giver mig tåre i øjnene……….

Når jeg deler det her så er det for, at du skal vide at uanset rejseforsikring eller ej, så kan det føles
meget utrygt at befinde sig i et fremmed land i sådan en situation som Michaels. Det er meget bedrøveligt
at Michaels situation under denne lange sagsbehandlingstid (eller hvad der er årsag til at der er gået 5 måneder)
er blevet så meget forværret, at han muligvis har brug for at blive stabiliseret for at komme tilbage til Danmark.
Derfor har vi også brug for at stå sammen. Ingen kan få Michael stabiliseret. Og hjem. Alene.

Vi kan ikke alle gøre som Janne, Erik, Renny og den generøse anonyme giver på 180.000 kr. Det de gør
er så stort at jeg mangler ord! Vi har hver især forskellig muligheder for at bidrage. Alligevel tror jeg,
at vi alle på hver vores måde kan være med til at gøre en forskel for Michael. Ved at dele budskabet.
Eller evt. at droppe ugens cafe latte. Gå i stedet for at tage bussen. Droppe af købe den bluse på udsalg,
der (måske) alligevel kun giver få dages lykke. Og i stedet donere pengene/tid/delingen til på bedste
næstekærlig vis at hjælpe et menneske i nød. For mange bække små. Kan blive til en kæmpe stor Å.

Sammen kan vi gøre en forskel. For størst af alt er kærlighed. Også til den næste som vi ikke kender.
Ingen kender dagen og vejen. En dag kan det være dig. Mig. Eller et af vores børn. Der er i nød……

Vil du være med til at gøre en aktiv forskel i Michaels liv, så har jeg her kopieret denne hilsen fra Janne.
Du kan læse mere om indsamlingen, og Michels forløb på denne facebook side.

“Indbetalinger kan ske til:

Reg. nummer: 0679
Konto nummer: 0746797575

eller via
Mobilepay: 61658875 (Janne Tholstrup)

Henvendelser fra pressen kan sendes til: jannetholstrup@gmail.com

Tak for jeres støtte og hjælp

Hilsen Janne”

PS: Må der i ventetiden være overflod af engle (eller andre der har tid og mulighed) der omkranser Michael og hans kære. Vid jeg tænker på jer. Alle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s