At være taknemmelig i kærlighed

Posted: 26. februar 2014 in Ikke kategoriseret

I 2004 var jeg igennem en virkelig hard core skilsmisse.
Ægteskabet var mildt sagt en katastrofe. Det var tydeligt.
Selv for mig. Alligevel var jeg frosset fast. Hele
min barndom og voksenliv, havde jeg haft EN drøm. “At være
en harmonisk familie!” Det var så skamfuldt og smertefuldt
for mig at erkende, at det ikke lykkedes for mig at skabe harmoni
i at være far, mor & barn. Det var min anden skilsmisse, og
jeg kunne ikke bære at se folk i øjnene, ja dårligt heller mig selv.
Så meget skammede jeg mig. Og som om det ikke var nok, så
følte jeg mig skyldig. Skyldig i forhold til min elskede søn,
over hvad jeg som hans mor ikke formåede og bød ham. Jeg var
på godt og ondt hans spejl i verden…..

Dengang var jeg handlingslammet, og heldigvis var jeg omkranset
af mennesker der gav mig et nænsomt skub, og støttede mig
både kærligt, omsorgsfuldt og praktisk igennem hele forløbet.
Ægteskabet ende med en retsag, da min daværende mand ikke ville
lade sig skille. Oplevelserne satte sig dybe spor i mig, og min
tilknytningshistorie blussede frem på fuld skrue. Heldigvis
valgte jeg at tage mig selv alvorlig, og gik igennem flere år,
i terapi for at finde tilbage. Til mig.

Jeg har lært at leve med min historie, og selvom jeg aldrig kommer
til at glemme den, så ved jeg idag, at jeg skulle så langt ud for
at få øje på hvad mit fundament byggede på, og få gjort noget ved det.
Med andre ord at jeg som en voksen kvinde skulle bevæge mig fra at være
offer til at være ansvarlig og tage mine handlinger, muligheder og valg på mig!

I taknemmelighed til de mennesker der i den grad stod mig bi dengang,
og som aldrig svigtede, tilbød jeg for nogle år siden gratis terapi til nogen
i deres midte. Disse terapier har jeg forsat, og forleden blev jeg spurgte,
om hvorfor jeg egentligt gjorde det her for hende. Hende som til en start var en
fremmed kvinde for mig. Jeg fortalte hende ganske kort, hvad de mennesker der
havde bragt os sammen havde gjort for mig, og at jeg gerne vil give det tilbage
som jeg selv havde fået. Nemlig en forståelse og accept af hvorfor det hele er som det
er og ikke mindst et helt hjerte. Med tårerne trilende ned af kinderne, sagde hun;
“Du hjælper ikke blot mig. Du hjælper en hel familie. Gud har talt til dit hjerte,
om at jeg har brug for et menneske som dig, og du har fulgt den stemme.
Jeg kommer til at fortælle mine børnebørn om dig…”

Sådan kan taknemmeligheden brede sig som ringe i vandet, og bringe liv, glæde
og opmuntring fra et menneske til et andet menneske. Der igen bringer taknemmeligheden
videre til et tredje menneske, som igen bringer den videre til et…
På den måde behøver taknemmeligheden aldrig at slutte. Den kan forsætte i det uendelige
og ikke blot opbygge og skabe hele mennesker, men også en lysere og varmere verden.
En verden fuld af mindre skyld og skam. Og meget mere taknemmelighed, fred og kærlighed.

Jeg har altid troet på kærligheden. Så meget at jeg har forfulgt
den grænseløst. Min tidligere grænseløshed har sat ar i min sjæl. Da jeg gav slip,
så kom kærligheden til mig. Nærmest dalende fra himlen.
Det fylder mig med evig taknemmelighed, og giver mig en dyb tro i hjertet om,
at størst af alt er kærlighed…

“Hvis den eneste bøn du bad i hele dit liv, var ‘tak’, ville det være tilstrækkeligt”.
Mester Eckhart (tysk teolog og mystiker, ca. 1260–1327)

Kommentarer
  1. jubelglad siger:

    TAK❤

  2. Kærlighed er størst af alt, ikke mindst kærligheden til os selv. Vi ville bringe mange af vores negative oplevelser til skamme, ved at elske os selv betingelsesløst. Skyld og skam og selvkritik kan ikke fungere i en verden af kærlighed, ej heller frygt. Vi er den kærlighed til os selv værd, på alle måder, tænk engang på, hvad vil vi gerne dele med vores børn? Kærlighed, men hvis vi ikke indeholder andet end angst, skyld, skam og selvkritik, er vi offer, og hvad har vi så at dele med andre, ikke mindst vores børn. Det er ikke egoistisk at elske sig selv betingelsesløst, det er stærke frø, plantet til kommende generationer, der dermed har nogle kærlige forældre at læne sig op af, at se op til, og lade sig inspirere af. En rigtig god investering, hvis du spørger mig.

  3. Tak, jubelglad.

    Michael, tak for dit perspektiv. Jeg er helt enig med dig i, at vi skylder os selv og vores børn, også at have kærlighed til os selv. Og ja hvor der er overflod at kærlighed er det svært for både frygt, skyld og skam at komme til. Af mange grunde er der desværre mange der har svært ved at se på sig selv med kærlige øjne.

    Tror nu godt vi kan dele noget godt og kærligt med vores børn, selvom vi har det svært med os selv. Men derfor hepper jeg nu alligevel meget på det, at du skriver; “Kærlighed er størst af alt, ikke mindst kærlighed til os selv.”

    Tak for refleksionen og god og kærlig aften til jer begge to, kh Mie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s