Tak

Posted: 21. marts 2014 in Ikke kategoriseret

Nogen gange kan virkeligheden godt overmane mig. Lige nu står jeg et ret svært sted, og af mange årsager er jeg rystet i mit inderste. Der er nogle mennesker jeg gerne vil takke for kærlige og hjælpsomme arme. Til mig.

Tak til dig. Dig. Og dig der har sendt blomster, breve og kærlige ord. Det varmer mit hjerte at mærke, at du tænker på mig.

Tak til Lone og Judith, der som den største selvfølgelighed iførte sig solidt arbejdstøj og ændrede venindebrunchen til en arbejdslejer. Tak til min kære veninde Christina, der på trods af alt sit eget har lyttet til mit overdådige vandfald og kommet med lækkert hjemmelavet take away mad. Tak til Mullekattens plejeforældre der altid står med kærlige og åbne arme. Tak til min underbo – Anna, der på flere kilometers afstand kan se, at jeg trænger til et knus. Og hjemmebag. Tak til min søn, mor, bror og svigerinde der på trods af alt mødte op og gav en solid hånd til at få hul på det virkelige uoverskuelige.

Tak til min allerdejligste mand, som har været nødsaget til at være det meste af tiden i Frankrig, og været noget bekymret for mit helbreds ve og vel. Både fysik og psykisk. Og selvom han normalt ikke er en der taler med store bogstaver, så har han fået mig til at indse, at jeg skal slappe af. Nu. Og som altid rummer han mine følelsesmæssige udbrud der fortiden svinger pendulet. Imellem lys. Og mørke.

TAK til min kæreste Mike, der nærmeste bogstaveligt talt har båret mig rundt i 14 dage! Mike, hvis det ikke havde været for din solide støtte og styrke, så havde jeg for alvor været æseldyr, gået i hi og sovet i 100 år til alt var lykkeligt overstået. Og glemt. Tak fordi du har været der så meget. Jeg er imponeret over din handlekraft, dine lederevner, din rå styrke, og at du har kunne tage det mest uoverskuelige af det hele som en skattejagt. I brydeklubben er dit motto ”kom glad”. I denne oprydningsfasen hvor jeg mere end en gang er gået kold, så har du med bestemthed og smil i øjet sagt; ”hvad skal vi have?”. Og midt i det hele har du fået mig til at smile, når jeg total udmattet har svaret; ”fart på”. Du er en ganske særlig ung mand der når det virkelig gælder gør alt hvad du kan for at støtte dem du elsker (ikke kun mig!). Med tårerne trillende ned af mine kinder takker jeg for din unikke kærlighed. Det er med taknemmelighed og stolthed, at det er mig der er din mor. I blod. Hjerte. Og sjæl. Altid.

Jeg har fortiden rimeligt meget at forholde mig til og tage mig af. Alle aftaler er stort set aflyst og dagene alligevel fyldt ud fra morgen til aften. Og natten har det med at holde mig vågen. Efter omstændighederne går det ok når jeg er i gang. Det er langt svære når jeg blot er, så kommer de mange lag af sorg og den dybe genkendelse af alenehed har det med at overmane mig med en voldsom tristhed. Jeg har det, som jeg har det, og det er kun tiden der kan ændre på det. Sådan er det bare. Det er dejligt at mærke, når jeg er omsluttet af kærlige og hjælpsomme arme. Fra mit hjerte. TAK.

Størst af alt er kærlighed!

PS: Til midnat kommer min elsket Claus. Så ser du lige mig, kaste mig i hans solide, trygge og kærlige favn. Godt han er gammel professionel judomand. Han falder ikke omkuld. Det ved jeg bare.

Advertisements
Kommentarer
  1. Tina siger:

    Jeg er her.
    Du skal bare sige til.

  2. Lene Kjeldgaard siger:

    Også jeg – som du ved!
    Knuz, Lene

  3. Og I skal vide, at det lige nu er svært for mig at sige til.

    Tak ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s