Når livet får farver. Igen.

Posted: 4. juni 2014 in Ikke kategoriseret

Noget af det spændende ved livet er uforudsigeligheden.
Det er også noget af det virkelige svære!

I mandags ville min far havde haft fødselsdag. 73 år. Ingen alder.
Og måske alligevel en høj alder uden særlig meget nænsomhed. I livet.
I går var det tre måneder siden min far døde, og jeg uforberedt fløj afsted.
På endnu en følelsesmæssig ruchetur.

I mit lille danske Noahus, har jeg bladret i mine gamle psykologiske noter.
I 1996 skrev jeg, “Det er et sundt sorgforløb, hvor man stille og rolig
bearbejder sig igennem sorgen”.

Ingen ved hvilken dybe lag et dødsfald rammer i det enkelte menneske.
Når et nært menneske dør, giver det mulighed for at blive mere bevidst om ens
tilknytning ikke alene til den afdøde, men også til andre vigtige mennekser i livet.

Den bevidsthed kan medføre dyb smerte. En smerte som den sørgende har behov for at
blive mødt og rummet i, hvilket kræver et stort psykisk overskud hos den sørgenes nærmeste.

Nogle mennesker har mod til at være med et sørgende menneske. Andre mennesker føler det så
ubehageligt, at de vælger at gå over på den anden side af gaden. Nogle mennesker sørger i stilhed.
Andre er så tydelig som jeg, og har svært ved at holde på både ord og følelser.

Min trofaste og elskede mand, siger om mig, at jeg med min tydelighed forstyrrer mennesker i deres
komfortable liv. Claus har ret (det har han næsten altid). Til tider bliver jeg misforstået eller oplevet
som en psykologisk pestilens i min søgen efter dybde, undren, reflektive tanker og spørgsmål.
Og ikke mindst i mit udtryk af savn og smerte. Det er prisen for at give mig selv lov, til at være mig.

For mere end tre år siden startede jeg for alvor rejsen i mit livs største sorg og erkendelse.
En sorg der var nogenlunde i ro, da min far døde. Og derefter blussede op på ny. Hvis jeg selv
skal beskrive det så har mit sorgforløb været godt, sundt og hårdt. På trods af store tab, oplever jeg,
at jeg er kommet styrket ud på den anden side. Både personligt og fagligt.

Maj måned har været god og mild. Det forventer jeg også juni bliver. Jeg mærker igen duften, farverne,
modet, glæden. Og kærligheden. Til gengæld er jeg holdt op med at tro, at min virkelighed ser anderledes
ud end den gør. Derfor har jeg også parkeret håbet om, at nogen ting bliver anderledes i mit liv. Igen.

Tak til dig der viser mig, at du holder af mig, præcis som det menneske jeg er!

Der kom tro. Håb. Og kærlighed.
Størst af alt er kærlighed ❤

Advertisements
Kommentarer
  1. Lene Kjeldgaard siger:

    Ja, troen, håbet og kærligheden –
    alle 3 er vigtige at have med sig på livsvandringen….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s