Terapeutisk samtale

Hvem:
Jeg tilbyder terapeutiske samtaler over Skype til dig der er langt væk hjemme fra dine vante trygge himmelstrøg. Når det er dig jeg henvender mig til, så er det fordi, jeg selv har været bosat i udlandet, hvor jeg har været igennem en dyb eksistentiel krise og savnet at have en terapeut til at støtte mig i min proces. Derfor tilbyder jeg samtaler til dig. Uanset hvor i verden du bor.

Samtalerne henvender sig hovedsagligt til dig, der er
• dansk kvinde og bosat i Danmark
• dansk kvinde og bosat i udlandet
• udenlandsk kvinde, bosat i Danmark og taler dansk
• medflyttende ægtefælle

Samtalerne er relevant for dig, der
• leder efter mening i din hverdag
• synes det er svært at bo i en anden kultur
• oplever at du står alene og har brug for en at dele det med
• har brug for et fristed til at tale åbent og ærligt om, hvad der rører sig i dit liv
• har brug for støtte til at komme igennem en livskrise
• ønsker mere klarhed over dine antagelser og værdier i dit liv
• gerne vil have større bevidsthed om, hvad du ønsker i dit liv og handle på det
• føler utilfredshed over livet som medflyttende ægtefælle
• gerne vil være en tydeligere og mere ægte udgave af dig selv
• har en oplevelse af at terapi kan være med til at gøre en forskel for dig
• opholder dig i udlandet og ønsker støtte fra en dedikeret dansk terapeut

Hvordan:
Den eksistentielle samtale bygger på fænomenologi, og baserer sig på opfattelsen af, at vi mennesker grundlæggende ønsker os et meningsfuld liv og har kompetencerne til at få det.
I samtalen vil jeg undersøge og spørge ind til dine forestillinger om dig selv og verden. Det gør jeg på den måde, at jeg i samtalen, med dig, sætter mine egne hypoteser, forestillinger og tanker i parentes (så vidt det er mig muligt). Jeg har en skærpet opmærksomhed på dig, og det du fortæller, og jeg vil hele tiden bestræbe mig på at forstå det, som du forstår. Jeg vil spørge undersøgende tilbage til det sagte. Og til det usagte. Det usagte vil sige, at jeg også undersøger det, som jeg oplever, at du siger imellem linjerne. Det er dig, og dig alene der afgør, om jeg har forstået det, du formidler. Jeg vil blive ved at spørge undersøgende, til jeg har forstået det på din måde. Der vil også være ord du bruger, hvor jeg vil spørge ind til, hvad du lægger i det ord. Hvordan forstår du det ord. Så jeg forstår det ord på samme måde som dig. Med andre ord, at du og jeg får det samme perspektiv. Dit perspektiv. Min terapeutiske intention er på en accepterende, støttende og respektfuld måde at forstå din måde at opleve og være i verden på. På den måde er samtalen en proces som er med til at skabe refleksioner, der vil bringe dig større indsigt og tydeliggøre dine egne værdier og handlemuligheder i livet.

Samtalen vil hjælpe dig, med at
• tage dig selv og dit eget liv alvorligt
• anerkende dig selv for hvad du gør
• får mere klarhed over dine handlemuligheder
• få fokus på dit iboende potentiale
• blive i stand til at udtrykke dine personlige værdier
• komme igennem svære perioder eller eksistentielle livskriser
• blive styrket i at være den du ønsker at være
• du ikke føler dig alene
• du har dit personlige frirum
• være mere nænsom mod dig selv. Og andre
• få et styrket selvværd
• styrke din evne til at indgå i relationer
• få mere kærlighed i dit liv
• styrke dig til at (turde) afslutte, for dig, usunde relationer

Fundamentet og forudsætningen for et godt udbytte af terapien er, at du har tillid og tryghed i relationen til mig, og at du oplever, at vi har en kemi der passer sammen. Jeg lægger stor vægt på at møde dig med anerkendelse og respekt samt skabe et rum, hvor der er plads til dine tanker og følelser. Et rum hvor du har mulighed for at dele dine inderste tanker, som du (måske) synes er alt for svære at dele med nogen, du kender. I terapien kan du være den, du er. Her behøver du hverken at præstere eller leve op til andres eller egne forventninger. Her kan du have det fuldstændigt som du har det. Du kan tale. Tie. Græde. Eller være vred. Du bestemmer.

Hvor:
Samtalerne forgår via Skype. Du ringer mig op på Skypeterapeut til vores på forhånd aftalte tid.

Fordelene ved at tale sammen via Skype er, at du
• kan tale med mig uanset, hvor i verden du befinder dig
• spare tid og penge på transport for at komme hen til mig
(da jeg gik i terapi, brugte jeg en hel dag på at tage fra Roskilde til Ærø. Og tilbage igen)
• ikke behøver at melde afbud hvis du er halvsløj
• kan tale med mig iført papelotter i håret mens du sidder i din ynglings stol (og ja, det har jeg prøvet)
• kan være i dine egne trygge rammer
• får en dedikeret dansk terapeut der på egen krop har kendskab til at bo i et fremmed land og kultur. Og ikke mindst personligt har arbejdet med egne kriser og udfordringer i livet

PS: Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforenings og arbejder under deres etiske regler, hvilket bl.a. betyder at jeg arbejder under tavshedspligt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s